virtual-learning-5550480.jpg

Vi hører rygter om, at der stadig er nogle stykker, der ønsker en turnusplads, men som endnu ikke har fundet en.

Vi vil opfordre jer til at holde øje med markedspladsen på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside, hvor der løbende bliver slået stillingsopslag op. 

Som turnuskandidat er man også meget velkommen til selv at oprette et opslag på markedspladsen, hvor man skriver at man søger turnusplads.

Derudover opfordrer vi til, at man er aktivt opsøgende, søger uopfordret og geografisk fleksibel. På Sundhed.dk kan du nemt finde en liste over klinikker, der arbejder indenfor overenskomsten, og som har røntgen.

Bestyrelsen har fokus på turnusuddannelsen og følger løbende med i udviklingen. Der er netop godkendt en ny turnusbekendtgørelse gældende pr. 1/9 2022, hvor man fremover blot skal have været ansat i en overenskomsttilmeldt klinik i 2 år for at kunne blive principal, dog fortsat med krav om røntgenanlæg. Det er et ønske fra professionen og sundhedsvæsenet, at vi er en del af den billeddiagnostiske kapacitet. Men der er mulighed for dispensation og for at sammensætte sin turnus på forskellig vis enten via deltid eller ansættelser flere steder. Det er noget sekretariatet i Dansk Kiropraktor Forening jævnligt rådgiver i, så har du spørgsmål, er du meget velkommen til at tage kontakt.