Medier
Ekstra Bladet skriver om ondt i ryggen
Forsiden og midteropslaget reserveret til opråb fra danske kiropraktorer.
Søndag den 9. april bragte Ekstra Bladet en stor artikel (3 sider + forsiden) om rygsmerter i den trykte avis. I artiklen fremlægges der en patienthistorie, og kiropraktor Susanne Bach i Hadsund giver gode råd og foreslår en håndfuld øvelser, der kan hjælpe.
Også DKF’s formand Michael Christensen udtaler sig. Han udtrykker sin stærke bekymring over at muskel-led området bliver overset af myndighederne.
Artiklen blev også bragt digitalt bag betalingsmur lige før påske. Her var det kun det korte interview med formanden – og under en markant hårdere overskrift, der kunne læses uden at betale.