Design uden navn (9).jpg

Tilmeldingen til Fagligt Årsmøde er åben. Glæd dig til tre dage i kiropraktikkens tegn, hvor faglighed og fællesskab er i fokus.

Årets tema er "En profession i udvikling - Viden Vinder" og bygger videre på temaet "Viden Vinder" fra sidste år. Temaet symboliserer, at der i de kommende år både sker en udvikling i sundhedsvæsnet generelt og med professionen, og kiropraktorprofessionen skal derfor være klar til at byde ind og være klar på udviklingen og bringe professionens viden i spil.

Det faglige program

De to første dage af Fagligt årsmøde kan du opleve et hav af oplæg og workshops:

Torsdag kan du vælge imellem 6 heldagskurser, som vil variere bredt indenfor det kiropraktiske område og giver mulighed for fordybelse.

Fredag formiddag vil du kunne opleve 3 plenumsessioner, som bl.a. sætter fokus på kiropraktorernes rolle i sundhedsvæsnet, muskel-skelet-byrden og digitalisering i sundhedsvæsenet. Om eftermiddagen vil der være forskellige moduler, som giver dig ny viden med hjem i klinikken.

Lørdag afholdes Dansk Kiropraktor Forening generalforsamling. Efter velkomsten bliver priserne, "Specialeprisen", "Årets Kiropraktor" og "Kiropraktorprisen" uddelt og de nyudklækkede kiropraktorerne bliver hyldet og skal afgive løfte. Derefter fortsætter generalforsamlingens lukkede del, som kun er forbeholdt medlemmer. Her vil der bl.a. være valg til bestyrelsen og rådet. 

Læs mere om generalforsamlingen her

Hvem skal være Årets Kiropraktor?

Der findes rigtig mange dygtige kollegaer i kiropraktorpraksis, og nu er det tid til at hædre én af dem, der gør dét ekstra for professionen. Hvert år uddeler Dansk Kiropraktor Forening prisen Årets Kiropraktor, og du har mulighed for at indstille en kandidat til prisen.

Senest d. 10. september. September kan du indstille kollegaer til Årets Kiropraktor. Send indstillingen med begrundelse til dkf@danskkiropraktorforening.dk

Hvem skal tildeles Kiropraktorprisen?

Bestyrelsen uddeler også æresprisen Kiropraktorprisen på 50.000 kr. Kiropraktorprisen kan både gives til enkeltpersoner og foreninger. Hvis du ønsker at indstille modtagere til Kiropraktorprisen skal du senest d. 10 september. september sende en mail med begrundelse til dkf@danskkiropraktorforening.dk.

Priserne uddeles som en del af den åbne del af generalforsamlingen lørdag d. 11. november 2023.

 

Det sociale program

Intet Fagligt Årsmøde uden mulighed for at gense nye og gamle venner og bekendte. I år har du mulighed for at tilmelde dig flere arrangementer:

  • Onsdag holder baren på Kongreshotellet Comwell åben for dem, som ankommer dagen før. Så kom og få en drink og hyg inden det går løs.
  • Torsdag er der velkomstreception på Drewsens Spisehus.
  • Fredag er der rundtur og middag på Nyborg Destilleri.
  • Lørdag kan du komme til Årsfest på Odeon med liveband og en surprise.

Dansk Kiropraktor Forening, Kiropraktorfonden og Kiropraktorernes Videnscenter glæder os til at se jer.  

Dato og tid:
Torsdag den 9. november 2023
Klokken 08:00-17:30
Fredag den 10. november 2023
Klokken 08:00-17:30
Lørdag den 11. november 2023
Klokken 08:00-17:00

Sted: Kongreslokalisation: ODEON, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C

Pris:
(torsdag og/eller fredag): kr. 2.400,- pr. dag. (early bird pris)
Deltagergebyr (lørdag, DKF generalforsamling): kr. 800,-
Deltagergebyr (studerende): kr. 400,- pr. dag. 

Tilmelding:
Tilmeld dig på Kiropraktorernes Videnscenters hjemmeside fra 18. august.
Overnatning:
Du har mulighed for at overnatte på kongreshotel Comwell H.C. Andersen Odense, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C, men dette skal bookes og afregnes med hotellet. 
Du kan også overnatte på Hotel Odeon, Odeons Kvarter 11, 5000 Odense C.
Parkering:
Der findes et begrænset antal parkeringspladser ved Comwell, H.C. Andersens Odense, som kan benyttes mod betaling og så længe, der er plads.
Der findes yderligere offentlig parkering i parkeringskælderen under Odeon, som kan benyttes mod betaling. Læs mere om parkering i Odense HER.
Det med småt:
  • Tilmelding til sociale arrangementer og festmiddag: Det skal du tilmelde dig til under "Tilvalg" på siden, hvor du også tilmelder dig.
  • Overnatning: Hvis du vil overnatte på konferencehotellet, skal du booke direkte ved hotellerne. Se mere under "Praktisk info" på siden, hvor du også tilmelder dig.
  • Priser: Du har mulighed for at købe Early bird-biletter frem til 31. september.
  • For studerende: DKF inviterer dig med til løfteaflæggelse om lørdagen. Du vil modtage en separat invitation fra DKF omkring dette. Vil du deltage i andre dele af Faglig Kongres, skal du stadig tilmelde dig på siden her.