arbejde, kvinde, smil, unsplash.jpg

Sundhedsvæsenet er i opbrud. Befolkningen ældes, ventelisterne vokser og personalet flygter. Er der mon plads til kiropraktorerne i den verden? Giver det nye muligheder eller indsnævres området?

Det og meget mere skal vi drøfte på vinterens topmøder tre steder rundt i landet i løbet af den næste måneds tid.

På dagsordenen er:

  • Hvad er kiropraktorens brand? Og hvordan laver vi en succesfuld brandingstrategi?
  • Hvordan får vi succes sundhedspolitisk, og hvordan bliver vi efterspurgt af sundhedsvæsen og arbejdsmarked?
  • Hvilke opgaver løser vi? Og hvordan får vi succes med at udvikle den kiropraktiske arbejdsplads?

Der trækkes lod om en flot præmie blandt de tilmeldte fredag i uge 6, 7 og 8, så jo før du tilmelder dig, jo flere lodder har du i konkurrencen, så skynd dig at tilmelde dig.

Praktisk:
Vi giver en god frokost, godt selskab og nogle spændende (og måske provokerende) oplæg. I byder ind med jeres viden og holdninger om kiropraktikkens fremtid, muligheder og udfordringer.

De tre topmøder har samme dagsorden, så I behøver kun komme én gang. Til gengæld må I selv vælge, hvilket ét I helst vil deltage i.

Tilmelding er nødvendig, så vi kan bestille forplejning.

Tilmelding foregår vi Kiropraktorernes Videnscenters tilmeldingsmodul - tilmeldingen er åben.

Møderne starter kl. 10 og slutter ca. kl. 15.

25. februar 2022: Comwell Rebild Bakker. Tilmeld dig her.

11. marts 2022: Comwell Middelfart. Tilmeld dig her.

18. marts: Comwell Portside København. Tilmeld dig her.