Forening
Dansk Kiropraktor Forening 98 år
Mandag d. 8. maj kunne Dansk Kiropraktor Forening fejre fødselsdag. 98 år. Det er et flot tal, og det betyder også at foreningen nærmer sig en stor rund fødselsdag.

Direktør Jakob Bjerre har været en del af historien de sidste 14 år (14% af historien) og glæder sig rigtig meget til det store jubilæum om 2 år:
- Jeg var med til at markere 90 år, og det var både sjovt og festligt, men det bliver naturligvis overgået til det helt runde jubilæum, fortæller Jakob Bjerre og uddyber:
- Og 100 år er bestemt en bedrift. Lægerne organiserede sig naturligvis først og har i dag 166 år på bagen, men mange af de andre sundhedsorganisationer kom til i starten af 1900, så kiropraktorerne i Danmark var også dengang med på beatet ved at organiserer sig og markere sig.
Når Dansk Kiropraktor Forening skal fejre rund fødselsdag bliver det en af de helt store for samme dag åbner verdenskongressen i København.
- Vi er faktisk allerede i fuld gang med at forberede det store jubilæum, og det hele kulminerer forhåbentlig på selve dagen med åbning af verdenskongressen i København, som vi i al beskedenhed internt har sat som mål, skal være den største og bedste kongres på europæisk grund. Vi har både fundet sted (Tivoli Hotel & Congres Center) og er ved at kigge på venues til de forskellige sociale udenoms aktiviteter i løbet af ugen, fortæller Andreas Bue Tøllner, kongreschef Kiropraktorernes Videnscenter.
Du kan roligt sætte et stort kryds i kalenderen d. 8. maj 2025, for det bliver med sikkerhed en begivenhed, som vil gå i historiebøgerne og som både vil blive en oplevelse for kiropraktorerne i Danmark, men også for deltagerne fra resten af verden.