Målprogram
Målprogram: Hvor skal kiropraktorerne hen?
Gode debatter om fremtiden på det første topmøde – men de unge manglede.
Gode debatter om fremtiden på det første topmøde – men de unge manglede.
Entusiasmen var stor og der var godt gang i debatten – men fremmødet var ikke prangende, og hvor var de unge? De to første er glædelig nyt, og de to sidste kan der heldigvis gøres noget ved.
Det er take away fra det første af tre topmøder i forbindelse med formuleringen af DKF’s kommende målprogram. Henrik Frederiksen førte ordet i begyndelsen, men derefter stod på den på debat i grupperne.
Maria Ebsen fra Rygcenter Randers var den eneste deltager under 39 år – hun undrede sig lidt over, at de yngre medlemmer i DKF ikke var mødt frem.
- Det har været en god dag med netværk, fagsnak og mulighed for at bidrage til retning og udvikling for kiropraktorerne i Danmark. Men… hvor var de andre unge? sagde Maria Ebsen.
På dagsordenen var drøftelser om kiropraktorernes brand, inddragelse og ikke mindst udvikling.
- Det er vigtigt, at vi mødes og får drøftet udfordringer og muligheder for vores fag. Hvis ikke vi selv sætter retninger, vil nogle andre tage beslutningerne for os, siger Henrik Frederiksen der er bestyrelsesansvarlig for målprogrammet.
Du kan nå at tilmelde dig de to sidste topmøder.
Møderne starter kl. 10 og slutter ca. kl. 15.
- marts 2022: Comwell Middelfart. Tilmeld dig her.
- marts: Comwell Portside København. Tilmeld dig her.