Christina egelund.jpeg

Regeringen præsenterede i dag den 2. marts sit forslag til en uddannelsesreform. Reformforslaget har allerede på forhånd mødt stor kritik fra en lang række organisationer, der spænder lige fra Akademikerne (AC), over erhvervsorganisationer til studenterorganisationer.

Stridspunktet går primært på en forkortelse af kandidatuddannelserne fra 2 til 1,25 studieår. Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz har derfor udtalt:

- Vi er yderst bekymrede over de konsekvenser, som regeringens planer for kandidatuddannelser får for uddannelseskvaliteten og deraf de unges fremtidsmuligheder på et arbejdsmarked, der ikke efterspørger ringere uddannede kandidater.

Reformudspillet indeholder et forslag om 4 forskellige kandidatuddannelser:

  • En kandidatuddannelse, der tager et og et kvart studieår. Den skal strække sig over to semestre og en afsluttende opgave henover sommeren og have et tydeligt arbejdsmarkedssigte.
  • En kandidatuddannelse, der ligesom i dag tager to studieår. Den er fortsat 120 ECTS-point og skal være målrettet specialiserede jobs eller forskning.
  • En kandidatuddannelse på op til tre studieår med en høj grad af specialisering. Den skal være 150-180 ECTS-point.
  • En erhvervskandidatuddannelse, som allerede findes i dag, men som skal udbredes markant og være mere fleksibel.

Rammer dette kiropraktorerne?

Det er endnu ikke besluttet hvilke uddannelser, der skal have hvilken længde. Dog fremgår det meget tydeligt af reformforslaget (s. 13) at uddannelser der giver autorisation, som eksempelvis læge og dyrlæge, ikke vil kunne udbydes som kandidatuddannelser på 1¼ studieår.

Af reformteksten fremgår det, at størstedelen af pladserne på de nye forkortede uddannelser (de 1,25 årige) vil blive udbudt inden for samfundsvidenskab og humaniora og i mindre grad på de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske områder

Kandidatuddannelser med en større grad af specialisering (de 2- årige) vil særligt være relevant inden for de sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske områder. Disse kandidatuddannelser vil således henvende sig til studerende, der umiddelbart efter uddannelsen skal arbejde i højt specialiserede job eller forske.

Der lægges op til, at der oprettes nye kandidatuddannelser af 2½ eller 3 studieår inden for udvalgte områder, der kræver en særlig høj specialiseringsgrad, og hvor der er tydelig efterspørgsel fra erhvervslivet. Det kan eksempelvis være inden for tekniske områder, der er karakteriseret af høj kompleksitet, som kvante- eller nanoområdet, eller på sundheds- og life science-området.

Læs hele reformforslaget her

Foto: Uddannelses- og Forskningsministeriet.