IMG_6118.jpg

Celina Albrecht-Beste er netop startet som vores nye studentermedhjælper i kommunikation, og skal overtage Stines tidligere opgaver på kontoret. Celina er 22 år og er netop startet på 4. semester af sin bachelor i Kommunikation og digitale medier på Aalborg Universitet – i afdelingen i København. 

- Jeg har glædet mig meget til at starte som studentermedhjælper i Dansk Kiropraktor Forening, hvor jeg kan kombinere min passion for kommunikation og formidling med et meningsfuldt studiejob. Det er mig, som kommer til at sende ugentlige nyhedsbreve fra nu af samt stå for vedligeholdelse af vores hjemmeside. Selvom vi måske ikke ses fysisk, så ser jeg frem til at ”møde” jer online, siger Celina.