Sygehus Lillebælt MIddelfart.jpg

Analysen viser, at flere og flere danskere kommer på hospitalet i løbet af året, hver enkelt patient er oftere på hospitalet, og indlæggelsestiden er faldet markant. Af undersøgelsen fremgår det derudover, at 47% af danskerne var i kontakt med et hospital i løbet af 2022, hvilket er en stigning på hele 9% på 20 år. Samlet set besøgte danskerne hospitalerne 11,9 millioner gange i 2022.

Momentum-analysen understreger dermed, at der er behov for at få taget livtag med indretningen i sundhedsvæsenet. Selvom den markante stigning blandt andet kan skyldes nye diagnostiske muligheder, giver analysen anledning til at overveje, om ressourcerne bliver brugt bedst muligt. 

Sundhedsstyrelsens direktør, Jonas Egebart, pointerer, at der skal gøres noget nu, og at det primært er organiseringen i opgaveløsningen, der skal revurderes. Han påpeger, at noget tyder på, at vi ser en forskydning, hvor opgaver, der kunne være håndteret i den almene sektor, nu bliver håndteret i den specialiserede sektor. Det ses blandt andet inden for muskelskeletsygdomme, hvor antallet af hospitalsophold er steget fra 576.000 i 2002 til 898.000 i 2022. 

Analysen understreger således vigtigheden af, at vi fokuserer på, hvordan vi prioriterer ressourcerne i sundhedsvæsenet mest hensigtsmæssigt.

Du kan læse mere om Momentum-analysen her