G29A8758.jpg

Ifølge sundhedsfaglige selskaber bør en helt grundlæggende præmis for prioritering i sundhedsvæsenet være, at den bygger på grundige og dybdegående gennemgange af evidensen på området og udarbejdes i et ligeværdigt samarbejde mellem de behandlende faggrupper. Derfor er det påfaldende, at regionerne med etableringen af Sundhedssektorens Kvalitetsinstitut lægger op til, at kliniske retningslinjer skal udarbejdes monofagligt af læger. Sundhedsfaglige selskaber ser det som en selvfølge, at prioritering sker i et ligeværdigt samarbejde mellem de behandlende faggrupper for således at sikre bæredygtige og langtidsholdbare prioriteringer i vores sundhedsvæsen, samt at behandlingen tager udgangspunkt i evidensen.

At anbefalinger omhandlende sundhedsvæsenets prioriteringer primært udarbejdes monofagligt kan resultere i en vis blindhed over for et sundhedsfagligt problems bredde og kompleksitet. Sundhedsvæsenets komplekse problemer kalder på komplekse løsninger, som bedst kan findes i et ligeværdigt samarbejde faggrupperne imellem - og ikke i monofaglige prioriteringer.

Cecilie Testern Wissing, forperson for Dansk Selskab for Kiropraktik er medafsender på debatindlægget.

Du kan læse hele debatindlægget her