old-books-1237619_1280.jpg

Den 8. maj 2025 fejrer Dansk Kiropraktor Forening sit 100-års jubilæum. Det vil vi selvfølgelig markere på bedste vis. I den forbindelse indsamler vi spændende historier om kiropraktikken og dens udvikling, og vi har brug for din hjælp.

Vi ønsker at samle materiale, så vi kan skildre den rejse og udvikling, kiropraktikken har været igennem – fra en tid hvor kiropraktorer blev betragtet som kvaksalvere, til i dag, hvor de er en integreret del af sundhedssystemet. Der er sket meget i løbet af de sidste 100 år, og vi håber, du vil hjælpe os med at fortælle denne historie. Hvis du ligger inde med gode fortællinger, sjove anekdoter, fakta, gamle artikler eller lignende, vil vi meget gerne høre fra dig!

Kontakt os på følgende mail: dkf@danskkiropraktorforening.dk