KIROPRAKTOREN
Den personlige anbefaling virker bedst - især lægens
Den bevæggrund, som får en borger til at vælge at kontakte en kiropraktor, er ikke synlighed på internettet. Det er stadig gode råd og anbefalinger fra familie, venner og ikke mindst andre fagprofessionelle, som er den udløsende faktor.
I mere end 500 telefonsamtaler har Michaela Lundgaard Saugstrup i 2018 talt i telefon med 300 borgere med rygsmerter om, hvorfor de valgte at bestille tid hos kiropraktoren. Undersøgelsen, som er et prægraduat projekt på kiropraktoruddannelsen, byder på et par overraskelser, vurderer hun.
”Danskere med ondt i ryggen bestiller selvfølgelig først og fremmest tid, fordi de har ondt. Men der ud over ser anbefalinger fra familie, venner, kollegaer og fagprofessionelle også ud til at være vigtige årsager, når smerterne er der. Faktisk øger en personlig anbefaling, ifølge undersøgelsen, chancen for, at en borger med rygsmerter bestiller tid hos en kiropraktor inden for 24 timer efter anbefalingen med næsten 3 gange”, siger Michaela Lundgaard Saugstrup.
Til sammenligning har det nærmest ikke kunnet registreres, at information og annoncering på traditionelle og sociale medieplatforme har en effekt, fortæller hun. Dykker man ned i effekten af den personlige anbefaling, viser det sig, at nogle anbefalinger har større vægt end andre. Råd fra venner og kollegaer har en over dobbelt så stor udløsende effekt som råd fra familien.
Michaela Lundgaard Saugstrup har i et prægraduat projekt på kiropraktoruddannelsen undersøgt, hvad der har motiveret 300 borgere med rygsmerter til at bestille tid hos en kiropraktor.
• Den personlige anbefaling er den langt mest dominerende faktor, viser undersøgelsen.
• Lægens ord virker mest motiverende og øger sandsynligheden for, at en borger vælger at kontakte en kiropraktor inden for 24 timer med en faktor 10. Dernæst følger råd fra venner, som har en større effekt end råd fra familien.
• Undersøgelsen har nærmest ikke kunnet registrere, at information og annoncering på traditionelle og sociale medieplatforme har en effekt.
”Vi ved ikke hvorfor. Måske får vi i hverdagen så mange gode råd fra vores familie, at de ikke gør et helt så stort indtryk som råd fra venner og kolleager. Jeg tror, der er en højere tærskel for, hvornår venner og kollegaer giver sundhedsråd, og derfor har de måske en større effekt”, vurderer Michaela Lundgaard Saugstrup.
Kommer rådet imidlertid fra andre fagprofessionelle som fx den praktiserende læge, har det i særklasse stærkest udløsende effekt. Her øges sandsynligheden for, at en borger vælger at kontakte en kiropraktor inden for 24 timer efter at have fået anbefalingen med en faktor 10.
”Det ser ud til, at synlighed over for andre fagprofessionelle, der sender patienter videre, er kiropraktorens klart mest direkte vej til at blive kontaktet af en borger med rygsmerter. Der kan være mange gode grunde til, at kiropraktorer bør være synlige i traditionelle og sociale medieplatforme. Men det vi ser er, at den gode gamle personlige anbefaling er det, der får borgeren med rygsmerter til at gribe knoglen og bestille en tid”, slutter Michaela Lundgaard Saugstrup.
Det objektive grundlag
Resultatet af undersøgelsen svarer fuldstændigt til konklusionerne i den righoldige internationale litteratur, om hvordan patienter træffer valg, som specialist på sundhedsområdet, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Mickael Bech, har undersøgt.
”Man har lavet rigtig mange forskellige typer tiltag, som gør det nemmere for patienter at opsøge informationer hos forskellige udbydere af sundhed. Men borgerne bruger dem kun i meget begrænset omfang til at træffe valg. Selv ikke på platforme, hvor man kan finde informationer om kvaliteten af en behandling, og forskelle på kvaliteten af forskellige behandlinger. Platforme som fx Sundhed.dk kan være meget populære og have masser af trafik, men når valget skal træffes, så lytter man til nogen, man stoler på”, siger Mickael Bech.
Studier viser, at patienternes valg kun i begrænset omfang påvirkes, selvom man giver dem et objektivt grundlag for at gøre det, mener Mickael Bech.
Når man eksempelvis vil bruge et frit sygehusvalg som drivkraft til at skabe en bedre kvalitet, fordi man antager, at patienter søger hen til de bedste steder, så er det et slag i luften, siger Mickael Bech.
”Når man nok så brugervenligt informerer om objektive kvalitetsmålinger og tilfredshedsundersøgelser, så kan vi ikke se nogen synlig effekt på patienternes valg. Offentliggørelse af den slags målinger er til gengæld effektfulde overfor de fagprofessionelle internt, som spejler sig i hinanden og sammenligner sig selv med hinanden”, siger han.
Svært at tolke
En forklaring på at meget få patienter angiver, at den generelle information, de har modtaget, er afgørende for det valg, de har truffet, kan være, at informationer om indikatorer, procenter og opgørelser ofte er svære at tolke ind i ens egen situation, vurderer Mickael Bech.
”Nogle oplever, at de opstillede parametre rammer ved siden af. Handler det her overhovedet om mig? Andre forstår ikke, hvordan informationerne skal forstås ind i netop deres situation. Der er dog intet der tyder på, at folk generelt ikke får noget ud af den information, de kan hente på
internettet. Den giver blot ikke noget nævneværdigt call to action”.
Det er ikke underligt, at det er rådet fra lægen, som overtrumfer alle andre faktorer, mener han.
”Selv om vi går og siger, at autoriteterne står får fald, så lytter vi stadig til lægen. Endda i særlig grad, når det gælder smerter i ryggen, som i mange tilfælde involverer et længere forløb, før kiropraktoren kommer ind i billedet”, siger Mickael Bech.
Et ord er et ord
At man sværger til den personlige anbefaling, når man træffer valg, der har betydning for ens helbred, gør sig sandsynligvis i særlig grad gældende i Danmark, vurderer professor på Institut på Statskundskab på Aarhus Universitet Gert Tinggaard Svendsen, som har forsket i, hvor meget tillid folk med forskellige nationale tilhørsforhold har til hinanden:
”Danskerne har stabilt ligget helt i top i internationale undersøgelser, som viser, hvor meget vi stoler på hinanden. Intet sted i verden har et håndslag større betydning end i Danmark. Min egen forskning peger på, at en væsentlig del af årsagen er det ForeningsDanmark, vi lever i uden at tænke videre over det. Folk har i generationer vænnet sig til, at mødes gentagne gange i forældrebestyrelsen, i sportsklubben, i andelsforeningen, på handelspladser, på yogaholdet. Ens aktive netværk kan man forvente at støde ind i næste uge og næste uge igen.”
”Derfor bliver et ord til et ord. Og derfor bliver der taget tillidsfuldt imod gode råd fra ens omgivelser i højere grad end andre steder i verden”, siger Gert Tinggaard Svendsen, som i 2012 udgav bogen ’Tillid.
Hvad er en prægraduat forskeruddannelse?
• en mulighed for kiropraktorstuderende, og andre, på kandidatniveau.
• et forskningssemester med orlov fra kandidatuddannelsen + et semesters studier som er del af kandidatuddannelsen og afsluttes med aflevering af speciale om projektet.
• kan kombineres med et udlandsophold. Også mulighed for at deltage i ph.d.-kurser og evt. i videnskabelige konferencer.
• kræver høj grad af planlægning både før og undervejs. Sammen med en vejleder udvikler man et forskningsprojekt og optages på den prægraduate forskeruddannelse. Når man er optaget, søger man orlov fra sit kandidatstudium og skaffer finansiering af sin uddannelse i orlovsperioden.
Læs mere hos SDU
DEN DIGITALE UDFORDRING
Ny teknologi kan bruges til at hæve kvaliteten af en behandling. Men kun hvis det lykkes at lægge det rigtige snit mellem kliniske overvejelser og internettets dynamikker i den måde, man designer de digitale værktøjer, mener Allan Riis.
Af journalist Thomas Davidsen
På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet er forskeren Allan Riis midt i en svær øvelse.
Han leder en arbejdsgruppe, som udvikler digitale værktøjer, der skal optimere de praktiserende lægers brug af informationsteknologi i håndtering af rygpatienter.
Vidste han det ikke i forvejen, så ved han det nu: Det er et kunststykke at få patienter til at interagere sammen med digital information.
”Velsignelserne i forhold til kommunikation mellem fagprofessionelle og patienter på nettet er til at tage at føle på.”
”Vi har video, audio, grafik og tidsindstillede påmindelser til rådighed. Vi har chatfunktioner, hvor man kan stille spørgsmål og få svar. Patienter kan i ro og mag læse andre patienters historier og få enormt udbytte af det. Men her kommer så udfordringen: Det hele skal anbefales af en kliniker, for ellers vil patienterne ikke anvende informationen. Og vi risikerer, at fx personlige beretninger ansporer brugerne til at gøre uhensigtsmæssige eller måske endda skadelige ting”, siger Allan Riis.
SelfBACK-app er godt på vej
Igennem længere tid har en international gruppe forskere, bl.a. kiropraktorerne Mette Jensen Stochkendahl og Jan Hartvigsen fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), arbejdet med at udvikle SelfBACK-app’en, der er et redskab for klinikere og selvhjælp til patienter med ondt i ryggen.
Borgere med ondt i ryggen kan registrere fysisk aktivitet, følge træningsprogrammer og lære at håndtere deres smerter.
Folk kan bedre selv håndtere deres rygsmerter, hvis de bliver hjulpet på vej, fortæller Mette Jensen Stochkendahl.
"Vi ved fra blandt andet adfærdsforskning hvilke barrierer, der er i spil, når folk skal ændre en vane. SelfBACK spørger ind til brugerens symptomer og rygsmerter. Svarene kommer ind i et artificial intelligence-system, som på baggrund af, hvad der har virket godt for andre brugere i lignende situationer, kan skræddersy et program til den enkelte”, fortæller hun.
App’en er nu så færdig, at den har været gennem første test og meget snart skal testes i klinikker i Danmark og Norge. Når disse tests er gennemført og evalueret, er der ikke langt igen, før SelfBACK-app’en kan lanceres.
Hvor går grænsen?
Nogle af internettets helt grundlæggende dynamikker strider mod principperne for sundhedsfaglig kommunikation, påpeger Allan Riis – og det er en af grundene til, at vejen fra gadget til succes kan være svær og lang.
”Vi ved en masse om, hvad der tiltrækker og fastholder folk på nettet. Humor virker fx godt. Men hvor morsomme kan vi være, og hvordan kan vi være morsomme? Hvor skal snittet lægges, så formen og det signal, vi sender, ikke bliver for korrekt og klinisk, men samtidig fagligt forsvarligt? Det er den udfordring, der skal løses, hvis digitale værktøjer skal virke optimalt”, siger Allan Riis.
Men der er ingen vej udenom. For det er oplagt, at den ny teknologi bruges til at hæve kvaliteten af behandlingen, mener han.
”Det er i dag muligt at ramme patienten med den helt rigtige information på det helt rigtige tidspunkt. Dermed kan vi tilbyde en opfølgning, som mangler i dag, hvilket går ud over patienternes forløb. Man kan slet ikke regne med, at folk kan huske instruktioner og konklusioner fra besøget hos kiropraktoren, eller være sikker på, de har forstået tingene rigtigt. Desuden har mange brug for et lille puf, når behandlingsforløbet bliver til hverdag, som de digitale værktøjer også er gode til at give”, siger Allan Riis.
Artiklen er fra KIROPRAKTOREN nr. 1 2019 - find bladet her og læs om ny analyse af, hvordan manuel behandling virker på rygsmerter, om en enestående database og det sundhedsfaglige tilsyn, som er nået til kiropraktorerne
