Faget folder sig ud

Klinisk biomekanik er fedt!

Inden længe går Morten Bjerg i gang med sit bachelorprojekt efter et fjerde semester fyldt med klinisk biomekanik, som han i dén grad havde set frem til, og nu glæder han sig til at træde ud af medicinernes skygge på kandidatdelen.

- Det levede fuldt ud op til forventningerne. Det var sindssygt lækkert. 

23-årige Morten Bjerg er fuld af begejstring for undervisningen i biomekanik på uddannelsens 4. semester. Et semester, han havde glædet sig til, og som rykkede ham et stort skridt nærmere målet.

– Nu er jeg så i gang med mit sidste år af bacheloren. I sidste uge havde vi eksamen i neurologi, som regnes for en af de virkelig hårde på linje med anatomien, siger han.

– Så jeg restituerer lige lidt nu. Det er også en læring, jeg har gjort, at det er vigtigt at have et liv ved siden af, så alt ikke går op i læsning, konstaterer han.

Det, Morten Bjerg ser frem til nu, er at få bachelorprojektet overstået i starten af det nye år og derefter starte på kandidatdelen senere i 2020.

– Så er man endelig ude af medicinernes skygge. Hvis man vil være kiropraktor, er det jo bare sådan det er, men en del af det, man lærer på bacheloren, er jo virkelig ude i marginalerne af, hvad man nok får brug for som kiropraktor. Så det bliver dejligt med en undervisning, der er mere målrettet, siger han og noterer, at han ikke som sådan har noget imod de medicinstuderende.

Faktisk er han blevet kæreste med én af dem siden sidst.

– Vi går på samme årgang, så vi hjælper hinanden med studierne og dyrker idræt sammen. Det fungerer fint, siger han.

Forskud på glæderne

På vej ind i sit tredje studieår har Amanda Traidl (23) skaffet sig et studiejob som studentermedhjælper i en kiropraktorklinik i Odense. Det giver indblik i det administrative maskinrum og inspiration til, hvordan man kan indrette sig tværfagligt på en klinik.

– Jeg skrev til de omkringliggende klinikker og spurgte, om de kunne bruge
en studerende til noget, siger hun og fortæller, at hun derefter startede på Rosengårdens Kiropraktik i januar 2019. Hun synes selv, det giver rigtig god mening at have vikarvagter som receptionist sideløbende med studiet.

– Alt det med forsikringer og økonomiske barrierer for behandling, har jeg fået meget mere indsigt i, siger hun og mener, at det generelt må være gavnligt for en kommende kiropraktor at blive fortrolig med de administrative opgaver, der hører med til at drive klinik.

– Jeg kommer fx også til at kende journalsystemet, hvor man håndterer tidsbestillinger og afregning og holder styr på pakkeforløb og den slags. Desuden ser jeg, hvordan man kan indrette sig i forhold til det tværfaglige samarbejde. Det synes jeg er inspirerende. Jeg ser helt klart mig selv arbejde på en tværfaglig klinik i fremtiden, fortsætter hun.

Amanda Traidl har netop taget hul på det sidste modul i sin bacheloruddannelse, og planen er at gå direkte videre med kandidatuddannelsen til februar.

– Der er nogle studerende, der vælger at tage et break, inden de fortsætter på kandidaten, men både min læsemakker, og jeg vil gerne fortsætte, siger hun.

Amanda Traidl glæder sig her til, at flere brikker falder på plads i det store puslespil, så den tunge teori fra de første studieår snart kan omsættes til noget praktisk kiropraktorarbejde.

Holder alle muligheder åbne

I starten af studiet tænkte Sofie Wolff, at sport eller spædbørn skulle være hendes speciale, men i dag er hendes fokus blevet bredere. Nu forestiller hun sig, at det konkrete møde med patienterne kommer til at afgøre, hvilken vej hun vil gå.

– Jeg er nok blevet lidt mere forvirret, end jeg var tidligere. I dag ved jeg faktisk ikke helt, hvor jeg skal hen, siger hun.

For 24-årige Sofie Wolff føles det lidt uvant ikke at have et klart defineret mål at arbejde henimod, men hun har ikke lyst til at begrænse sig selv her knap halvvejs i studiet. Hun vil hellere holde alle muligheder åbne.

Af samme årsag er hun gået bort fra den umiddelbare fremtidsplan om at vende tilbage til sin hjemegn i Sønderjylland og måske starte som færdiguddannet på sin onkels kiropraktorklinik.

– Om jeg ender i Sønderjylland på et tidspunkt, ved man aldrig, men jeg skal i hvert fald først ud at finde mig selv og den kiropraktor, jeg skal være, forklarer hun.

Sofie Wolff fortæller, at hun i løbet af det forgangne studieår er blevet ansat som faglig vejleder på biomekanikstudiet. Det lønnede vejlederjob er normeret til otte timer om ugen, og som faglig vejleder bliver man fx spurgt til råds, når en medstuderende har dumpet et fag, og der skal lægges alternative studieplaner.

– Tit er det jo en stor pærevælling af årsager, når man dumper et fag, så jeg bliver også brugt som en slags studiementor. Jeg kan godt lide at give noget af mig selv på den måde, siger hun.

Rent fagligt går det også strygende.

– Vi er ved at være der, hvor vi kan mærke, hvad det er, vi bliver. Nemlig kiropraktorer. Det synes jeg er enormt fedt. Nu har er vi langt i processen med at lære at behandle, men vi mangler at lære, hvad vi skal gøre hvornår; at tænke i diagnostiske baner. Det kommer på kandidaten, siger hun.