”Det er jo fedt, at de vurderer, at man har en høj faglig standard”

’Kiropraktorerne – ryg og sportsskadeklinik’ i Valby har haft besøg af det nye sundhedsfaglige tilsyn, der gennemføres i hele sundhedsvæsenet i disse år. Her fortæller Anders Broegaard, der er en af indehaverne blandt klinikkens syv kiropraktorer, om oplevelsen og erfaringerne.

Hvornår og hvordan blev I varslet?
”Vi blev indkaldt i e-boks, at nu var det tid til at gennemgå tilsynet. Lige da vi fik mailen, tænkte jeg: ”Åh Gud”, og så læste jeg punkterne igennem, og fandt ud af, at det var ganske få ting, som vi skulle arbejde på og lige rette lidt til. Vi fik indkaldelsen lige før jul og havde tilsyn d. 5. februar. I indkaldelsen beskrev de arbejdsgangene og målepunkterne til tilsynet. Vi blev informeret om, at der kom to overlæger ud, der ville gennemgå journaler med os. Hver behandler skulle finde seks journaler og have klar til dagen: To med hovedpine som primær klage; to med lændesmerter med udstråling til underekstremitet og to med indikator for røntgenoptagelser og -beskrivelser.”


Anders Broegaard, en af indehaverne af ’Kiropraktorerne – ryg og sportsskadeklinik’ i Valby.

Hvordan forløb tilsynet?
”De to overlæger mødte op på klinikken kl. 9.00. Deres tilsyn tog lidt over tre timer. Tilsynet begyndte med, at de kom ind og præsenterede sig og fortalte lidt om Styrelsen for Patientsikkerhed og formålet med besøget. De lagde meget vægt på, at de ikke kiggede efter fejlene. De var her for at vejlede os – for at gøre os bedre og komme med input. Herefter spurgte de ind til vores organisering, arbejdsgange på klinikken og klinikkens faciliteter. Vi havde lavet et lille forslag til et tidsskema, som vi havde fremsendt inden tilsynet. Ejerne skulle stå til rådighed hele tiden, men ellers havde vi sat tidsrum af til de enkelte behandlere, hvor overlægerne kunne snakke med dem og gennemgå journaler."

"Det var omkring 20 minutter pr. behandler. Nogle gik lidt over tiden og andre lidt under, så man skal have lidt fleksibilitet, hvis man vil have klinikken kørende samtidigt. Ud over de 20 minutter skal alle have en halv time til at starte med og ca. en halv time til sidst efter alle interviewene. Ind imellem gennemgang af journaler gik de tilsynsførende ud på lageret og kiggede på hygiejne og udløbsdatoer eller snakkede med det øvrige personale om visitation af patienter og faresignaler, der er ved patienthenvendelser."

"Efter gennemgang af journaler havde de blot en enkelt bemærkning vedrørende, at en behandler havde glemt at skrive, at en patient havde givet samtykke til røntgenoptagelse. Dette tog de blot som en forglemmelse, da det var noteret i alle de andre journaler." 

"De havde en afsluttende samtale med os alle sidst i deres besøg, hvor de fortalte om deres fund. Der var stort set ikke noget. Så sagde de, at vi ville modtage en mail med bekræftelse på, at vi havde gennemført og bestået risikobaseret tilsyn.” 

Hvad var de tilsynsførendes ­konklusion?
”Vi var den første kiropraktorklinik, som de skulle ud til. De havde slet ikke forventet, at vi skrev så meget i journalerne, som vi gør. De var meget positive og synes, at hvis kiropraktorklinikker generelt gør det på den måde, så er der ingen problemer med det. Og vi gør det jo ikke meget anderledes end andre, der har været igennem akkreditering. Det er jo fedt, at de vurderer, at man har en høj faglig standard.”

Kan man få rådgivning?
”Man kan kommunikere på mail med den ansvarlige, der kommer ud. Vi havde nogle spørgsmål, som vi skrev og spurgte til, og fik svar hurtigt efter. De var generelt meget positive og behagelige.”

Vil du fortælle lidt om jeres klinik?
”Vi er syv kiropraktorer, tre fysioterapeuter og fem sekretærer. Jeg har været her siden 1995. Vi var gennem akkreditering sidste efterår. Det tog tid. Meget af det, som de kiggede på i akkrediteringen, havde vi arbejdet med i forvejen, men der var alligevel mange nye nuancer, som skulle nedskrives, organiseres og gennemtænkes. Det var egentlig en god oplevelse at gennemgå akkreditering, men når man er mange, er der også mange tiltag, der skal strømlines, og det kan være udfordrende. Vi har – som mange andre – patienttravlhed, og så er det ikke dette, man sætter tid af til først. Akkrediteringen var egentlig en kærkommen begivenhed for, at vi tog fat i det igen."

"Jeg synes, at akkrediteringen har gjort det lettere at komme igennem risikobaseret tilsyn, for det virker lidt som en fortsættelse eller cementering af akkrediteringen. Vi har egentlig ikke gjort så meget til det risikobaserede tilsyn ud over det, som vi forholdte os til i akkrediteringen.”

Hvad var nyt i forhold til ­akkreditering?
”Det er stort set bare akkrediteringskravene. Struktureringen af visiteringen var ny; hvem der visiterer og ud fra hvilke retningslinjer. Vi har altid gjort det, men det var nyt for os, at det er et krav, at man skal tage blodtryk på patienter med hovedpine som primær klage. Så skulle vi også ved alle hovedpinepatienter spørge ind til, om de havde vegetative symptomer, og dette skulle journaliseres – også hvis de ikke havde. Vi skulle også journalisere, om der havde været indikation for at lave en udvidet neurologisk undersøgelse.

"For folk med nervetryk blev det specificeret, at man ved hver behandling skal specificere, hvis der er forandring i deres neurologiske symptomer. Man skal selvfølgelig følge pakkeforløbet og nedskrive det, men man skal også gøre det ved indikation."

"Det er jo nok på grund af patientsikkerheden, at man har koncentreret sig om disse punkter og risikopatienter i tilsynet. Der skal jo gerne være arbejdsgange for patienter med alvorlige symptomer. Der ligger meget i akkrediteringen, som vi har været igennem, men der er lige nogle ekstra nuancer i tilsynet, som vi skulle have med.”

Hvilke gode råd vil du give til kiropraktorer, der skal have tilsyn?
”Man skal lige fokusere på kommunikations- og arbejdsgange igen: ansvarsfordeling ved visitation af patienter, kravene for udredning og journalisering ved hovedpinepatienter, udarbejde specifikke retningslinjer for undersøgelse og henvisning af patienter med udstrålende smerter til ekstremiteter – det er ikke nok at følge prolapspakkens rigide struktur – og at alt personale har de samme kompetencer i forhold til hygiejne.”

Giver disse tilsyn mening?
”Det kvalitetsikrer vores kliniske arbejde i hverdagen og øger vores opmærksomhed på det, som kan udgøre en potentiel risiko for patienten. Det er jo rigtig fint. Det er selvfølgelig sjældent, at der opstår risiko, men man skal huske at have opmærksomhed på det. Specielt når man har været i gang i mange år. Hvis ikke det er blevet en procedure og arbejdsgang, kan man hurtigt glemme det." 

"Tilsynet og akkrediteringen gør også, at man bliver bedre til at dokumentere og kommunikere med andet fagpersonale. Men det kræver mere tid, og det betyder i bund og grund også, at vi ser færre patienter i timen, da vi skal dokumentere og kommunikere meget mere. Sådan er sundhedssektoren." 

"Men det giver god mening, og det skulle gerne medføre, at kiropraktorerne får en mere prominent stilling med vores faglighed, egenskaber og kompetencer i fremtiden. Samfundet har ikke råd til at gå glip af den rolle, som vi spiller i udredning og behandling af bevægeapparatslidelser. Vi kan løfte en del af opgaven, hvor andet sundhedsvæsen er presset.”

LÆS MERE

• Find de 14 målepunkter og de to refleksionspunkter og masser af information: 
  www.stps.dk/tilsyn
• Som udgangspunkt er skriftlig instruks af personale ikke et krav, men kan anbefales, da det gør det nemmere at påvise, hvad personalet er instrueret i: www.danskkiropraktorforening.dk/tilsyn
• Læs mere her på vores hjemmeside
• Læs mere om akkreditering