Lavtlønnede holder sig væk

Det går nok over igen. Sådan tænker mange af de over 800.000 danskere, der døjer med rygsmerter, men som ikke søger behandling, fordi pengene ikke strækker til, når de øvrige regninger er betalt sidst på måneden.

For der er ulighed i Danmark – ikke mindst den, der bliver skabt af brugerbetaling på sundhedsområdet.

“Det er tydeligt, at det er de lavere sociale grupper, der holder sig væk. Det er ikke, fordi de ikke ved, at det kan hjælpe dem. Det er simpelthen, fordi de ikke har økonomisk mulighed for at få behandling,” siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.

Statistikkerne taler deres tydelige sprog: Kiropraktorpatienter ligger typisk i den højeste indtægtsgruppe, mens lavindkomstgrupper holder sig væk. Tendensen ses også på andre faktorer, eksempelvis uddannelsesniveau: 36% af dem, der søger behandling hos kiropraktorer, har typisk en videregående eller lang videregående uddannelse, mens kun 17% af patienterne udelukkende har en grundskoleuddannelse.

“Det koster samfundet rigtig meget, at så mange går rundt med disse gener. Og det går ud over livskvaliteten, for dem der er berørt af det, fordi de kan gå rundt i flere år med disse smerter. Det er ærgerligt, når nu vi ved, at det der hjælper disse mennesker bedst, det er at komme til manipulationsbehandling og træning. Derudover er der smertestillende medicin eller operationer, som kun er relevant i visse tilfælde” siger hun.

Lone Kousgaard Jørgensen oplever selv, at enkelte patienter indimellem holder sig væk, selvom de har behov for behandling. Men når pengene ikke er der, er der ikke meget at gøre ved det:

“Hvis de har en sundhedsforsikring via deres arbejdsplads, så er der flere af dem, der kommer afsted – men det er desværre ikke altid tilfældet,” siger Lone Kousgaard Jørgensen.

Selvom større fagforeninger og pensionskasser er begyndt at tilbyde sundhedsforsikringer til deres medlemmer, så er det alligevel sjældent patienter i de lavere indkomstgrupper, der får dækket besøget via en sådan ordning: Kun 17% af kiropraktorpatienter i lave indkomster er dækket af en sundhedsforsikring, mens tallet for den højeste indkomstgruppe er 61%, viser en undersøgelse fra 2014.

“Omvendt oplever vi, at dem der ikke har økonomiske kvaler, de kan have en tendens til bare at komme forbi og få lidt en wellness-behandling og få fulgt op i god tid. Det er sandsynligvis bare det, der er med til at gøre, at de holder sig fit. Der er også sportsfolk, der kommer her og har glæde af at blive optimeret en smule – men det er jo ikke dem, der for alvor har behov,” siger Lone Kousgaard Jørgensen.

Hun undrer sig over et system, der nedprioriterer en behandling, der ellers ville betyde så meget for så en stor gruppe mennesker:

“Kiropraktoren er den specialist, der har den højeste uddannelse inden for dette område og som derfor ville kunne undersøge disse patienter bedst. Alligevel er brugerbetalingen så høj, at patientgrupper fra socialgruppe et, to og tre stort set ikke indfinder sig,” siger Lone Kousgaard Jørgensen.

800.000 danskere lider af rygsmerter
En gruppe af verdens førende rygforskere rettede sidste år en skarp kritik af den måde, mange landes sundhedsvæsener behandler patienter med rygproblemer, heriblandt det danske.

Flere end 800.000 danskere lider i dag af rygsmerter, og behandlingssystemet kører på en ineffektiv autopilot, lød kritikken blandt andet.

Blandt de kritiske forskere var professor Jan Hartvigsen, Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU).

Han er helt enig i, at brugerbetalingen har vidtrækkende konsekvenser, ikke bare for isolerede patientgrupper, men for sundhedsøkonomien i det hele taget:

“Danskerne lever i den illusion, at vi har et gratis sundhedsvæsen. Det er tydeligt, at mange af de områder, kiropraktorerne beskæftiger sig med, der er brugerbetalingen et enormt problem. Der er brugerbetaling på områder, der netop bliver fremhævet som væsentlige i danske og internationale retningslinjer, mens der er mindre eller ingen brugerbetalinger på nogle af de områder, som retningslinjerne går i mod,“ siger Jan Hartvigsen.

Problematikken er helt central i den kritik, de internationale forskere bragte i tidsskriftet The Lancet sidste år. Og ifølge Jan Hartvigsen er der god evidens for, at sundhedssystemer bidrager til at gøre problemet større i stedet for at gøre det mindre.

“Hele dette områder er skævvredet meget uheldigt af brugerbetalingen, og det gør, at nogle af de grupper, som har allermest brug for at få hjælp, de får det ikke,” siger Jan Hartvigsen.

Markante konsekvenser
Hans kollega på SDU, Jørgen T. Lauridsen, er professor i økonomi og har forsket i social ulighed på sundhedsområdet.

Han bakker op om kritikken: “Der er brugerbetaling på kiropraktik, fysioterapi og tandlæger. På alle tre områder kan man se en klar tendens til, at de lavere socialgrupper kommer systematisk mindre til de ydelser, mens de med højere indtægter bruger systematisk flere ydelser,” siger Jørgen T Lauridsen.

“Det har markante konsekvenser. Der er ikke tale om isolerede sygdomme, men typisk noget, der spiller sammen med multisygdomme. Hvis du eksempelvis har en ryglidelse, men ikke får behandling, så betyder det ofte, at du ikke kommer ud og rører dig så meget, og derved udvikler du måske en usund livsstil. Det kan medføre, at man bliver marginaliseret, og på den måde bliver man skubbet længere ned af den sundhedsmæssige og sociale rangstige,” siger Jørgen T. Lauridsen.

En velfungerende sundhedssektor er afgørende, hvis man skal bryste sig af at være en velfærdsstat anno 2019.

Men det er ikke let – overalt er sundheds-budgetterne pressede, ikke blot herhjemme, men også i flere af de lande, vi ellers plejer at sammenligne os med. Modsat kræft og andre dødelige sygdomme, er det muligt at leve med rygsmerter, men det er ikke nødvendigvis den rigtige sundhedspolitiske prioritering at fastholde brugerbetalingen på dette område, mener de to eksperter.

DKF holder debat om brugerbetaling på Folkemødet på Bornholm 13. juni i Det Fælles Sundhedstelt.

Samfundsøkonomisk kan det give gevinster, fordi det vil mindske antallet af førtidspensioner og langtidssygemeldinger – og så er det ikke umuligt, at det vil kunne finansieres krone for krone ved at se på områder, hvor budgetterne bliver brugt knapt så effektivt.

“Nogle forskere hævder for eksempel, at over 80% af scanninger er overflødige. I Danmark bliver der lavet mere end 80.000 scanninger af lænd og ryg om året. Så vidt jeg husker, koster de omkring 3.000 kroner stykket. Det er et af stederne, man kunne kigge på. Vi mangler også evidens for, at mange af de operationer, man laver på rygpatienter, gør nogen nytte. Det behøver ikke at være dyrere. Man skal bare gøre tingene smartere,” siger Jan Hartvigsen.

Første besøg gratis
Men spørgsmålet er, om der er politisk vilje. For på Christiansborg og i regionerne ved man udemærket, at der på sigt er penge at spare.

Fjernede man brugerbetalingen, ville det eksempelvis udløse en besparelse i sig selv, fordi det administrative lag i sig selv er dyrt, fortæller Jørgen T. Lauridsen.

Han forventer dog ikke, at løsningerne vil komme fra Christiansborg:

“Politikerne taler om problemerne, men så vidt jeg kan se, er der ikke udsigt til, at de gør noget ved det,” siger Jørgen T. Lauridsen, der mener, at det er derfor er mere sandsynligt, at der tages lokalt initiativ – eventuelt hos regioner eller kommuner.

For Lone Kousgaard Jørgensen er drømmen en fuldstændig afskaffelse af brugerbetalingen, men mindre kunne også gøre det:

“Hvis bare man kunne komme dertil, hvor første besøg var gratis eller meget billigt – for eksempel 50 kroner – så ville det være et stort fremskridt. For kan de først komme ind og blive undersøgt ordentligt og få en behandlingsplan, så er jeg sikker på, at det ville komme rigtig mange til gode, øge livskvaliteten og i sidste ende også hjælpe samfundet i en bredere forstand,” siger hun.