Hårdt motionerende håndværkere på 50-70 år havde større arbejdsevne end mindre aktive kolleger
Et dansk studie har fundet en sammenhæng mellem længere varighed af fysisk aktivitet af høj intensitet i fritiden og større arbejdsevne blandt 50-70-årige med fysisk krævende arbejde. Forskerne fandt også, at fysisk aktivitet i fritiden var associeret med lavere risiko for at have vedvarende knæsmerter.
Den stigende pensionsalder i Danmark skyldes bl.a., at den forventede levealder stiger, og antallet af personer >60 år forventes at være fordoblet i år 2050.
Da den fysiske arbejdsevne falder, og forekomsten af muskel-skeletbesvær stiger med alderen, kan den højere pensionsalder især blive en udfordring for personer med fysisk krævende arbejde. Derfor er der behov for viden om, hvordan aldersrelateret tab af arbejdsevne kan forebygges.
Fysisk aktivitet i fritiden kan måske være én løsning, men det er ikke klart, hvordan det påvirker arbejdsevnen hos personer med fysisk krævende arbejde, og om mere fysisk aktivitet i fritiden er gavnligt eller øger risikoen for muskel- og skeletbesvær. Forskerne undersøgte derfor sammenhængen mellem fysisk aktivitet i fritiden af hhv. lav og høj intensitet og fysisk arbejdsevne samt vedvarende muskel- og skeletbesvær.
Hvad er arbejdsevne?
• Arbejdsevne er forholdet mellem de krav, der bliver stillet til dig, og den fysiske, mentale og sociale kapacitet du har.
• Nedsat arbejdsevne opleves, når kravene overskrider kapaciteten.
Der blev brugt spørgeskemadata fra 1763 personer i alderen 50-70 år. Deltagerne blev spurgt, hvor meget tid de brugte per uge i aktivitetstyper af hhv. lav og høj intensitet i deres fritid, deres fysiske arbejdsevne, og vedvarende muskel-skeletbesvær de sidste 12 mdr. (>90 dage).
Analyserne tog højde for alder, køn, helbreds- og arbejdsrelaterede faktorer. Deltagerne var i gennemsnit 57 år, og 98% var mænd, hvoraf flest var tømrer, elektriker eller murer.
I fritiden var de oftest fysisk aktive med lav intensitet i 1-2 timer per uge og med høj intensitet i 3-4 timer per uge. Ca. 40% syntes deres fysiske arbejdsevne var god. Hver 4. deltager rapporterede vedvarende knæ-, nakke-skulder- eller lænderygsmerter.
Forskerne fandt, at deltagere, der var fysisk aktive med høj intensitet i mindst 3 timer per uge havde større fysisk arbejdsevne, mens fysisk aktivitet med lav intensitet eller kortere varighed ikke var relateret til arbejdsevnen.
Til gengæld så det ud til, at både høj og lav intensitet af fysisk aktivitet er relateret til færre knæ-smerter, mens dette ikke var entydigt i de andre kropsregioner.
Studiet har nogle begrænsninger. Det er et tværsnitsstudie; det betyder, at man ikke kan sige noget om årsagssammenhænge.
Det vides derfor ikke, om den fysiske aktivitet påvirker arbejdsevnen eller omvendt.
Selv-rapporteret fysisk aktivitet er forbundet med måleusikkerhed og bias, og tit overvurderes varighed og intensitet.
Derudover blev der ikke taget højde for deltagernes fysiske aktivitet på arbejde, stillesiddende adfærd og søvn, selvom sammensætningen af hele døgnet er vigtigt for vores helbred.
Varigheden af fysisk aktivitet i fritiden af både lav- og høj intensitet kan have betydning for både arbejdsevne og vedvarende muskel- og skeletbesvær blandt 50-70 årige personer med fysisk krævende arbejde.
Hvis kiropraktorer anbefaler mere fysisk aktivitet til patienter med vedvarende smerter, bør det være under hensyntagen til patientens øvrige fysiske aktivitetsniveau og mulighed for restitution.
Referencer: Norheim KL, Samani A, Hjort Bonlokke J, Omland O, Madeleine P. Physical-work ability and chronic musculoskeletal complaints are related to leisure-time physical activity: Cross-sectional study among manual workers aged 50-70 years. Scandinavian journal of public health. 2019;47(3):375-82
