Internationalt
Skæv fordeling og stort behov for flere kiropraktorer i verden
Der er kiropraktorer i 90 af verdens 200 lande, og de er typisk fordelt med en høj koncentration af kiropraktorer i højindkomstlande og undervægt i mellem- og lavindkomstlande. Det samme billede tegner sig af fordelingen af uddannelser, afslører en undersøgelse med Mette Jensen Stochkendahl, seniorforsker og lektor, i spidsen.
– Vores undersøgelse tegner et billede, hvor nogle lande har en meget stor repræsentation af kiropraktorer ift. befolkningstallet. Det er de færreste lande. Til gengæld er der rigtig mange lande, hvor kiropraktik slet ikke er repræsenteret, eller hvor der er under 10 kiropraktorer, fx et folkerigt land som Indien. På verdensplan er der ca. 4-5 fysioterapeuter for hver kiropraktor, og der findes mange andre lignende professioner, så kiropraktik er en lille profession på verdensplan. Men studiet giver et meget sigende billede af, hvor stort behovet er for sundhedsprofessionelle, som ved noget om rehabilitering i bredeste forstand. Det er absolut det vigtigste resultat af studiet, og det var hele formålet med studiet.
– Det har været interessant at se, hvordan vores profession forvalter forskellige regelsæt. Lande med et veletableret sundhedsvæsen med mange kiropraktorer, har oftest også velfungerende regelsæt for, hvem der må praktisere, hvordan de må praktisere og sanktionsmuligheder, hvorimod det er noget mere uldent med reglerne de lande, hvor kiropraktorprofessionen er meget lille og kiropraktorer ikke indgår i et sammenhængende sundhedsvæsen, indleder Mette Jensen Stochkendahl sin udlægning af studiet.
Stor indsats af verdensforbundet og WHO
Undersøgelsen tager udgangspunkt i en ramme, der er udarbejdet af WHO. Den indeholder 4 parametre, som ligger til grund for studiet: Tilgængelighed (hvor mange kiropraktorer er der og hvor praktiserer de), kvalitet (kiropraktorernes uddannelse og licens), adgang (indgang og godtgørelse) og accept (rammer for praksis og juridiske rettigheder)
– Projektet udspringer af 2 initiativer fra WFC. For det første, de rundspørger til deres medlemslande, som de gennemfører med jævne mellemrum. Det andet initiativ er, at WFC har etableret WFC Disability and Rehabilitation Comimttee og derigennem engageret sig i the Global Rehabilitation Alliance under WHO med Prof. Pierre Côté, Canada, i bestyrelsen. The Global Rehabilitation Alliance handler om at fremme rehabilitering i hele verden, lige fra personer, der ikke kan se, til personer der har mistet deres ben i landmineulykker og til arbejdsrettet rehabilitering. Fordi WFC har
engageret sig i den komite, giver det god mening at tage udgangspunkt i den ramme, WHO har sat for at undersøge og præsentere sådanne resultater.
Rehabilitering – wellness eller nødvendighed?
Hvordan bruger man den opnåede viden til at ændre på situationen?
– Det bliver en kæmpe opgave, for i nogle lande er der ganske enkelt ikke nok sundhedsprofessionelle med viden om rehabilitering. Her ses rehabilitering som et wellnessprojekt, det ses som et gode, ikke som en nødvendighed for, at folk kan komme tilbage og leve deres liv igen, siger Mette Jensen Stochkendahl.
– Der er en opfattelse af, at hvis man har brækket et ben, skal benet i gips og når gipsen kommer af, er benet helet. Det er ikke den opfattelse, vi har. Når gipsen kommer af, skal man til at arbejde med at få benet til at fungere igen, så man kommer tilbage til sit daglige liv. Det kræver en holdningsændring og en prioritering i nogle sundhedsvæsener, som i forvejen måske er svært pressede, at ændre opfattelsen af rehabilitering som en luksus.
Rystende juridisk status
I nogle lande skal der en endnu stærkere holdningsændring til, for her er kiropraktik forbudt. Det gælder blandt andet i Østrig, Estland, Grækenland og Ungarn. Rystende, når man tænker på, at de 4 lande er del af et Europa, der bryster sig af at være oplyst og moderne.
– Det er dybt kritisabelt og bunder i uvidenhed og nogle gange også i faglige kampe og brødnid fra andre stærke professioner, der ikke vil afgive magt eller rettigheder. Det er mærkeligt i en EU-harmoniseringstid, at der er nogle EU-lande, der har forskelligartede regler på dette område, eftersom de kommer med samme uddannelsesmæssige baggrund. I nogle af de lande, hvor kiropraktik er ulovligt, er organisationerne små, og det gør, at de ikke har megen pondus til at gå ud og påvirke beslutningstagere.
Hvordan udbreder man kiropraktik i verden?
Mette Jensen Stochkendahl runder snakken om studiet af med et bud på en større udbredelse af kiropraktik på verdensplan – og de udfordringer, det vil give:
– Hvis man etablerede skoler andre steder i verden, ville der bygge sig en gruppe af kiropraktorer op omkring de skoler, både blandt undervisere og de elever, der bliver færdige, men det er ikke let. Hvis vi skal have skoler af høj kvalitet, begynder undervisere at blive en mangelvare.
Læs den videnskabelige artiklen om undersøgelsen: The chiropractic workforce: a global review