Minister vil se alternative behandleres register efter i sømmene

Der er for mange brodne kar mellem de alternative behandlere, også selvom de er registrerede under RAB-ordningen, og konsekvenserne kan være alvorlige: Fra fejlbehandlinger af ryglidelser til forsinkelse af diagnosticering af alvorlige sygdomme, eksempelvis kræft.

Sådan lyder kritikken fra flere organisationer, der mener, at RAB-ordningen blåstempler de alternative behandlingsformer og kan få borgerne til at tro, at massage, body-SDS og healing er underlagt den samme kontrol, som praktiserende læger og kiropraktorer.

“Der er jo ingen patientsikkerhed, der er ingen kontrol med em, og intet krav om, at de skal føre journaler. Derfor tror jeg også, at ordningen forvirrer og gør mere skade, end den gavner,” siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand for de danske kiropraktorer.

“Det er et fejlsignal at blåstemple disse behandlere, for patienterne ved simpelthen ikke, at de ikke er patienter i det etablerede sundhedssystem, når de går til en RAB-behandler,” siger hun.

RAB står for: ’Registreret Alternativ Behandler’ og blev indført i 2004. Ordningen har ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed til formål at “styrke danskernes sikkerhed ved brug af alternativ behandling.”  Men ordningen er styret af behandlernes egne brancheforeninger, og kontrollen er alt for ringe, mener kritikerne, heriblandt Lægeforeningen, hvis formand Andreas Rudkjøbing for få uger siden krævede RAB-ordningen nedlagt.

“Problemet med ordningen er, at en offentlig myndighed lægger navn til en ordning, hvor der i virkeligheden ikke er noget dokumentationskrav for, at de metoder, som den alternative behandler bruger, rent faktisk virker,” sagde Andreas Rudkjøbing til Ritzau.

For at blive registreret under RAB-ordningen skal behandlere kunne dokumentere, at de har en sundhedsmæssig uddannelse med både teori og praksis på sammenlagt 660 undervisningslektioner. Heraf skal minimum 250 lektioner være inden for den behandlingsform, man vil praktisere.

De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lundgren, er ligeledes kritisk over for ordningen, blandt andet fordi han mener, at grundlaget for mange af behandlingsformerne, der hører ind under ordningen, mangler evidens:

“Konsekvensen kan være, at den alternative behandling interagerer med din kemobehandling, for eksempel. Det kan også være indirekte, hvis du fravælger en traditionel behandling, som gør, at din sygdom forværres. Og til sidst kan det være, at den alternative behandling er fuldstændig harmløs, men at du bruger penge på noget, som i sidste ende ikke gavner dig,” siger Stinus Lindgreen, og fortsætter:

“Jeg synes ikke, forbrugerbeskyttelsen og patientsikkerheden er god nok på dette område. Det er der lidt for mange eksempler på efterhånden, så jeg synes virkelig, der er behov for at se på den måde, vi behandler vores alternative behandlere,” siger Stinus Lindgreen.

Hvis det etablerede system i højere grad tilså disse behov, så vil der måske ikke være så mange, der gik til de alternative behandlere?  
“Jeg kan sagtens forstå, at eksempelvis terminale patienter har nogle, de kan tale med. Det handler mere om, hvad man som alternativ behandler må sige, at man tilbyder, og om hvad man gør, hvis man som patient ikke får det, som man er blevet stillet i udsigt, hvis man er kommet til skade, eller hvis man af andre årsager har brug for at klage. Den del af systemet halter meget,” siger Stinus Lindgreen.

Hos Selskab for Patientsikkerhed, en uafhængig organisation, der blandt andet rådgiver patienter, som har modtaget fejlbehandling, mener direktør Inge Kristensen, at der er behov for større gennemskuelighed i systemet.

“Vi møder indimellem patienter, som dels har været i en situation, hvor de har oplevet nogle utilsigtede hændelser og som ligefrem har fået skader – det kan være infektioner eller lignende, de har været ude for – og så beskæftiger vi os en del med det, man kalder overbehandling, for eksempel i forbindelse med terminale patienters sidste tid,” siger hun.

Blandt kritikerne er også journalist og tidligere DR-redaktør, Arne Notkin, der netop følte sig vildledt af ordningen, da han i 2018 blev diagnosticeret med kræft og søgte at supplere sin behandling med akupunktur.

“Jeg var i kemobehandling og derfor stærkt immunsvækket, men blev behandlet med nåle, der umuligt kan have været sterile. De blev opbevaret hulter til bulter i en metalæske, og så tog han dem op og stak dem i mig. Jeg har tidligere modtaget akupunktur af læger og de brugte engangsnåle, som de hev ud af sterile forpakninger,” fortæller Arne Notkin, der efterfølgende fik en infektion i en tå og var tæt på at blive indlagt.

“Jeg havde jo opsøgt en akupunktør, der var RAB-godkendt og havde derfor tillid til ham. Sætter man sig ikke ordentligt ind i det, så tror man jo som patient, at denne ordning er en blåstempling eller en autorisation. Men det er det ikke. Det er alene en registrering, “ siger Arne Notkin, der understreger, at han ikke havde et udækket behov i sundhedsvæsenet, men alene opsøgte den alternative behandler for at gøre noget ekstra godt for sig selv og som supplementlindring af bivirkninger.

Fare for et gråt marked
Hos Dansk Folkeparti er man dog ikke enige i kritikken og mener, at Lægeforeningen går for vidt i sin kritik af ordningen:

“Jeg er glad for, at vi har en RAB-ordning, der gør, at borgerne kan føle sig sikre på, at behandleren har en baggrund. Uden RAB-ordningen er der jo ingenting. Når det er sagt, så mener jeg selvfølgelig også, at der er nogen, der misbruger det, at de har en registreret titel. Derfor bør man selvfølgelig også kunne tage den fra dem, og det kan man ikke i dag,” siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

Du tror ikke, at borgerne opfatter ordningen som en blåstempling af de alternative behandlere?

“Nej, det mener jeg ikke. I dag kan man jo bare søge kræftbehandlinger på internettet, og så får man en masse svar. Der er jo også læger, der bliver anmeldt for kvaksalveri - jeg kender til flere sager. Med RAB-ordningen, der ved vi, at det ikke bare er et weekendkursus, der gør, at de kan behandle med den alternative metode, de nu har,” siger hun. Følger man Lægeforeningens krav om skærpet tilsyn, vil man skabe et gråt marked og presse flere borger ud i usikkerhed, mener Liselott Blixt.

“Det har jo altid været sådan, at man er gået til den kloge kone nede på hjørnet, når lægerne har sagt, at de ikke kunne hjælpe videre. Det her med at lægge en masse stramme bånd på, det vil jo bare forværre det,” siger Liselott Blixt.

Bedre information
På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside www.srab.dk (styrelsen har 16. september nedlagt siden og meddelt, at man vil "igangsætte en ny indsats for at informere borgere om patientsikkerhed ved alternativ behandling", red.) kan man læse om RAB-ordningen, heriblandt de forskellige behandlingsformer, der er registreret i den, samt de sygdomme og lidelser, der kan behandles.

Siden linker til Cochran-oversigter, der er anerkendte, videnskabelige kvalitetsvurderinger af behandlingsformer. Ifølge Stinus Lindgreen kan den slags henvisninger dog gøre mere skade end gavn:

“Selve registreringen har jo ikke løst de problemer, der er. Så der er et eller andet, der halter, og jeg tror, der er, dels nogle lavt hængende frugter, men også nogle mere gennemgribende ting, man kan gøre. En ting er, at man kan gøre det helt klart, at RAB-stemplet ikke er en blåstempling. Det kan man gøre på flere måder, for eksempel ved at fjerne nogle af de tekster, der ligger på offentlige hjemmesider, eksempelvis SRAB, som til en vis grad kan ligne anbefalinger. Man kunne også stille krav til behandlerne om, at det skal fremgå tydeligt, at deres RAB-registrering ikke er en blåstempling af deres behandling. De to ting vil være med til at tydeliggøre, at der ikke er tale om godkendte behandlinger som sådan,” siger Stinus Lundgren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ikke siddet debatten overhørig. I et skriftligt svar til KIROPRAKTOREN lover han nu at se ordningen efter i sømmene:

“Formålet med at have en registreringsordning for alternative behandlere er at give borgerne bedre mulighed for at finde alternative behandlere, der lever op til en række krav til faglighed og uddannelse. Men jeg kan godt forstå kritikken af, at det er uklart, hvad Styrelsen for Patientsikkerhed så at sige står indenfor,” skriver Magnus Heunicke (S).

“Hvis ordningen på den måde i højere grad forvirrer end skaber overblik, så fungerer det ikke optimalt. Jeg er derfor åben over for at se på, hvordan informationer om ordningen kan blive tydeligere og mere gennemsigtige,” siger Magnus Heunicke (S).

Få af de kilder, KIROPRAKTOREN ar talt med, mener, at RAB-ordningen skal nedlægges. Men kontrollen med behandlerne skal skærpes, og informationen om ordningen skal forbedres, så den ikke fremstår som en blåstempling.

“Det er selvfølgelig glædeligt, at ministeren nu vil gå ind i og se på dette område. Bedre information er et skridt fremad. Forhåbentlig vil han i samme ombæring se på behovet for strammere kontrol af, hvilke behandlere, der kan blive RAB-godkendte,” siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.