KIROPRAKTOREN
Alle retningslinjer anbefaler ikke-kirurgi som førstevalg ved diskusprolaps
Fire forskere, heraf tre danske, gennemgår nyeste viden om diagnostik og behandling af diskusprolaps i et af de største medicinske tidsskrifter i verden. Konklusionerne overrasker ikke kiropraktorer, som har pakkeforløb, der giver patienterne den behandling, der anbefales.
Patienter, som får en diskusprolaps med radikulopati, er ofte meget smerteplagede, og forløbet kan vare uger til måneder. Heldigvis opnår de fleste patienter lindring af smerte og bedring af funktionsniveau over tid, men der er behov for professionel støtte i forløbet.
Vores gennemgang viser, at der i alle nye retningslinjer er enighed om, at førstevalg til behandling af radikulopati er det ikke-kirurgiske behandlingsregime bestående af information, vejledning og monitorering, samt øvelser, manuel behandling og hjælp til smertehåndtering.
Kirurgi kan være indikeret, hvis patienten ikke responderer på ikke kirurgisk behandling indenfor 6-8 uger.
Hvis patienten udvikler tegn på cauda equina-syndrom (urinretention/nedsat anal sphincter tonus) eller progredierende muskelkraftnedsættelse skal man altid kontakte kirurgisk bagvagt eller FAM.
Generelt anbefales smertestillende medicin til radikulopati kun i korte perioder og i lavest mulige doser, pga. den manglende viden om mulige positive effekter på smerte og funktion og de mulige bivirkninger. Smertestillende medicin som NSAID og medicin for neuropatiske smerter har ikke vist sig mere effektiv end placebo, og viden om effekten af paracetamol, benzodiazepiner, opioider og antidepressiv medicin er sparsom.
Det er som regel ikke nødvendigt at henvise til MR-skanning, da diagnosen stilles ud fra den kliniske undersøgelse. Diskusprolaps er et almindeligt degenerativt fund på MR, og studier viser, at ca. 1/3 af asymptomatiske personer har diskusprolaps på MR-skanning.
Diskusprolaps giver derfor ikke nødvendigvis anledning til symptomer og er kun klinisk relevant, hvis den medfører nerverodspåvirkning. 
Diskusprolaps giver ikke nødvendigvis anledning til symptomer og er kun klinisk relevant, hvis den medfører nerverodspåvirkning, som ses her på illustrationen.
Hvis patienten har symptomer i mere end 12 uger trods relevant konservativ behandling, bør man overveje MR-skanning.
Trods ensartede anbefalinger i retningslinjer fra USA, Storbritannien og Danmark, understøtter vores sundhedssystem ikke retningslinjerne. Aktuelt skal patienter selv betale det meste, hvis de ønsker at modtage den behandling, som anbefales. Hvis de derimod ønsker operation, er det gratis.
Overenskomsten mellem DKF og Danske Regioner giver større tilskud til patienter med diskusprolaps, som inkluderes i et pakkeforløb. Men der er fortsat en betydelig egenbetaling, og tilbuddet er derfor langt fra tilgængeligt for alle patienter.
Om artiklen fortæller Rikke Krüger Jensen:
”Artiklen i British Medical Journal (BMJ) er henvendt til klinikere som arbejder i primærsektoren, herunder kiropraktorerne i Danmark, og er en opsummering af eksisterende kliniske retningslinjer og systematiske reviews omhandlende diagnostik og behandling af lumbal nerverodspåvirkning (radikulopati). BMJ er et af de største medicinske tidsskrifter i verden, og det er stort for både mig, medforfatterne, Institut for Idræt og Biomekanik og Kiropraktorernes Videncenter NIKKB at få artiklen publiceret, og dejligt at BMJ også finder det relevant at sætte fokus på emnet.”
LÆS MERE:
