Hårdt ramt, men forskelligt og troen på fremtiden er stor

Næsten en uge måtte den enkelte vurdere, hvad ’kritisk funktion’ omfattede. Først 17. marts udgav Sundhedsstyrelsen retningslinjer, der definerede, at det hverken er ensbetydende med akut eller livstruende, men aktiviteter ”nødvendig for i betydelig grad at styrke, opretholde eller hindre forværring af et konkret individs sundhed, funktionsniveau, livskvalitet eller arbejdsevne” og der blev givet eksempler.

Retningslinjerne gjorde det nemmere, men langt fra nemt. Dømmekraft og afvejning kom på arbejde. Det gjaldt i mange sammenhænge i krisen.

TIDSLINJE

Sær hverdag
Krav om afstand på 2 m, max 10 personer samlet, hjemmeisolation ved mindste tegn på sygdom og telefonisk visitation af alle patienter, foretaget af kiropraktor, satte udover retningslinjerne
om kritisk funktion store begrænsninger på, hvad der kunne foregå i klinikkerne. Institutioner og skoler var desuden også lukkede, så små børn skulle passes og større børn hjemmeskoles.

’Bliv hjemme’ anbefalede myndighederne desuden – og det gjorde patienterne så. Nok i større omfang end nødvendigt. Mange borgere holdt sig helt væk fra sundhedsvæsnet, også selvom de både måtte og skulle tilses efter retningslinjerne. Tilsidst måtte myndighederne minde befolkningen om, at nedlukningen ikke skulle gå ud over folkesundheden.

27. marts fik kiropraktorerne ligesom mange andre praksisbehandlere mulighed for at tilbyde konsultationer over telefon og video med offentligt tilskud. Men det var langt fra noget, der kunne ses i patientbookingerne.

Aktiviteten var reduceret med op til 90% i kiropraktorklinikkerne i fem uger. Næsten alle klinikker med ansatte måtte sende folk hjem. Kun 16% af DKF’s ansatte medlemmer oplevede ingen ændring i deres ansættelse. Resten blev sendt hjem, sat ned i løn eller tid – eller afskediget; noget der heldigvis kun skete for relativt få.

Det viser undersøgelser, DKF foretog i første uge af den gradvise, kontrollerede genåbning. Folketinget indførte lønkompensation til virksomheder som alternativ til fyringer. Den ordning tog klinikkerne til sig i stor stil.

Vid forskel
Personligt ramte krisen meget forskelligt. Nogle knoklede 24-7 med arbejde, hjemmepasning og forpligtelser. Andre måtte eller kunne intet lave. Nogle fik nye jobfunktioner. Enkelte oplevede kun relativt få ændringer i hverdagen. Livet uden sociale aktiviteter, og måske ikke engang arbejde, ramte på en særlig måde personer uden partnere eller børn og personer i risikogruppe.

Trivsel og ensomhed kom i fokus. Hos kiropraktorerne fyldte bekymringer om selve COVID-19 ikke så meget som økonomiske og arbejdsrelaterede bekymringer, viser DKF’s undersøgelser.

Heldigvist viser de også, at optimismen er stor. Og den kan næsten kun være blevet større. I skrivende stund – 25. maj – er fase 2 af genåbningen ikke kun godt i gang, men udvidet. Der lader til at være styr på smitten.

Det mærkes i klinikkerne. Borgerne kommer i stigende grad, og mange, der har været sendt hjem, er kommet tilbage på arbejde.

”VI HOLDT KUN TO KIROPRAKTORER PÅ ARBEJDE. ALLE ANDRE BLEV SENDT HJEM”

Jesper Overvad, uddannet fra Los Angeles College of Chiropractic 1980, indehaver af Rygcenter Aarhus Nord med 4 kiropraktorer, 3 sekretærer, 2 massører.

Hvad var dine første tanker, da landet blev lukket ned, og hvad var noget af det første, du gjorde?
Et dyrt samfundssenarie uden fortilfælde. Vi bad alle med influenzasymptomer og feber om ikke at komme i vores praksis, og vi indrettede os straks på at lave et udflytterventeværelse uden for vores dør på et rapodie, hvor ledsagere, pårørende og patienter, der ankom for tidligt, blev anmodet om at opholde sig, således at vi kunne holde persontrykket gennem vores reception under de lovmæssige 10 personer.

Beskriv med 3 ord de 2 måneder, der er gået:
Aller-helvedes travlt.

Hvordan så din hverdag ud under nedlukningen?
Overarbejde på overarbejde. Vi måtte tage alle de akutte med nakke- og lændehold, som normalt ville være gået til lægen, men nu kom til os først. Lægerne var jo optaget til anden side med Covid-19.

Har du eller nogle tæt på dig været testet positiv?
Nej.

Hvor bekymret har du været for sygdommen?
Men ja, det er ældre over 60 og ældre over 50+ med 1 til 3 følgesygdomme, som er i højrisiko for at dø. I uge 17 var omsætningen reduceret med ca. 50-75%.

Hvad er den nu her i uge 20?
Vi har taget kiropraktor nr. 3 tilbage sammen med en massør, og smider flere ud i vores udflytterventeværelse, hvorved vi nu er næsten tilbage på normal omsætning.

Hvordan håndterede du/I krisen i klinikken?
Vi holdt kun to kiropraktorer på arbejde. Alle andre blev sendt hjem for ikke at overskride 10-personersreglen.

Hvor meget har økonomiske og arbejdsmæssige bekymringer fyldt?
Meget lidt, vi er velpolstrede.

Hvilke forandringer om nogen tror eller håber du, krisen medfører?
At siddende regeringer i fremtiden holder samfundet kørende med alle under 50 på arbejde og sender alle 50+ med følgesygdomme på 3 måneders ufrivillig pause. Vi har ikke råd til at smide ”10 storebæltsbroer” (400 mia.kr) ud på 3 måneder igen i fremtiden.

”ØKONOMISKE OG ARBEJDSMÆSSIGE BEKYMRINGER HAR VÆRET ALTOVERSKYGGENDE” 


Tina Spange Jensen, uddannet fra Anglo-European-ChiropracticCollege 1993. Indehaver af Klinik for Kiropraktik i Næstved med 2 kiropraktorer og 2 sekretærer.

Hvad var dine første tanker, da landet blev lukket ned, og hvad var noget af det første, du gjorde? 
Det her kan gå helt galt, var min første tanke. Da den værste følelse af afmagt havde aftaget, fulgte en tid med at afmelde/udsætte patientaftaler, fjerne klinikkens stole, blade og legetøj, placere ekstra spritflasker strategiske steder i klinikken og ophænge de velkendte blå plakater fra Sundhedsstyrelsen. Kontakt til revisor, bank og ASE samt snak med medarbejdere og andre klinikejere. Bedste råd har været: Driv din virksomhed. Det bliver ikke hjælpepakkerne, der redder den!

Beskriv med 3 ord de 2 måneder, der er gået:
Frustration, uvished og heldigvis solskin.

Hvordan så din hverdag ud under nedlukningen?
Nødberedskabet var tilrettelagt, så jeg havde 3 helt korte dage med behandlinger på klinikken. Resten af arbejdstiden blev brugt på at holde styr på det konstante borbardement af nye udmeldinger fra diverse instanser som SST, DKF, Erhvervsstyrelsen osv. for at kunne navigere bedst muligt gennem Coronaperioden. Der blev også tid til enkelte faglige webinarer. I uge 17 var omsætningen reduceret med ca. 50-75%.

Hvad er den nu her i uge 20?
Omsætningen nærmer sig normalen, således reduceret med op til 25%. Hvor meget har økonomiske og arbejdsmæssige bekymringer fyldt? De har været altoverskyggende.

Hvordan håndterede du/I krisen i klinikken?
Investering i nyt røntgen i marts kombineret med udsigt til drastisk omsætningsfald medførte, at jeg valgte at opsige alle ansatte og appellere til, at alle ydede en indsats for at holde klinikken kørende. Alle blev opsagt med håb og ønske om genansættelse efter krisen.

Har du eller nogle tæt på dig været testet positiv?
Nej.

Hvor bekymret har du været for sygdommen?
Jeg er ikke bekymret for at blive smittet, men bekymret for min mor med svær KOL.

Hvilke forandringer om nogen tror eller håber du, krisen medfører?
Generelt i samfundet håber jeg på fortsat god håndhygiejne.

”8 UGER VAR JEG HJEMSENDT, OG DET VAR EN UDFORDRING AT FINDE NYE RUTINER OG EN RØD TRÅD I HVERDAGEN”

Martin Bager Bertelsen, uddannet fra Syddansk Universitet, 2015, ansat i Kiropraktisk Klinik Galten.

Hvad var dine første tanker, da landet blev lukket ned, og hvad var noget af det første, du gjorde?
Jeg tænkte, at det mindede om en krigssituation, hvor rationeringsmærker snart skulle indføres igen. Efterfølgende undersøgte jeg, hvordan mine børn skulle passes, og arbejdsmæssigt havde jeg mange patientforløb, som kreativt skulle afvikles på den bedst mulige måde.

Beskriv med 3 ord de 2 måneder, der er gået:
Udviklende, chokeret og udfordrende.

Hvordan så din hverdag ud under nedlukningen?
Min samfundstjeneste var at passe mine børn på 3 og 5 år derhjemme. Min hustru er læge og havde uændret arbejdsbyrde. De første 2 uger gik med haveprojekter og udskudte husopgaver. 8 uger var jeg hjemsendt, og det var en udfordring at finde nye rutiner og en rød tråd i hverdagen, når meget af det kendte var lukket ned. 

Har du eller nogle tæt på dig været testet positiv?
Ingen i min omgangskreds.

Hvor bekymret har du været for sygdommen?
Min største bekymring er min farmor på 93 år, som i denne tid har en meget ensom tilværelse i sit hus. Min hustru arbejder på en medicinsk afdeling, og tanken om, at børnene eller jeg havde givet hende Coronavirus med på arbejde, bekymrede mig lidt i starten.

Hvordan er din arbejdsmæssige situation her i uge 20 i forhold til under nedlukningen?
Patientkalenderen er åbnet igen som før krisen, men der er stort frafald af patienter aktuelt. Grundet akkrediteringsprocessen er hele klinikken overraskende god til at omstille sig til de nye forhold. Mit fokus er at bruge overskydende tid i patientkalenderen til udvikling i form af PR og forbedringer af mine behandlingsmetoder.

I uge 17 var din indkomst reduceret med ca. 25-50%. Hvordan ser det ud her i uge 20?
Reduceret 50-75% baseret ud fra 10 dages data.

Hvor meget har økonomiske og arbejdsmæssige bekymringer fyldt?
Forholdsvist lidt. Jeg har ikke kunne forestille mig, at rygsmerter forsvinder pga. en pandemi. Aktuelt er folk afskrækket fra at gå til både egen læge og kiropraktor, men på lang sigt, tror jeg ikke, vores fag har mistet patienter.

Hvilke forandringer om nogen tror eller håber du, krisen medfører?
Jeg håber, folk har fået skærpet fokus på deres sundhed. Mange rygpatienter lider under en stresset hverdag, hvor arbejdsliv og familieliv er svært at forene, og her har Coronatiden for nogle kunne give bedre plads til at finde en god balance.


Offentligt ansat
”MIN MAND OG JEG ARBEJDEDE PÅ SKIFT, DAG OG AFTEN”


Sarah Thurøe Jensen, uddannet fra Syddansk Universitet 2012, ph.d.-studerende på IOB, Syddansk Universitet. Bosat i Mesinge på Fyn.

Hvad tænkte du, da landet blev lukket ned, og hvad var noget af det første, du gjorde? 
Jeg tænkte, hvordan jeg skulle få mit arbejdsliv til at fungere med tre børn hjemme på hhv. 9, 5 og 1 år og en selvstændig landmand, der havde travlt med såsæsonen. Samtidig følte jeg mig meget privilegeret over at have et arbejde, som ikke var truet, og hvor jeg havde mulighed for at arbejde, selvom samfundet blev lukket ned. Jeg var hurtigt i kontakt med Lise Hestbæk, min hovedvejleder, som beroligede mig og sødt mindede mig om at prøve at nyde pausen fra hverdagens hamsterhjul.

Beskriv med 3 ord de 2 måneder, der er gået:
Turbulente, udfordrende, men også simple

Hvordan så din hverdag ud under nedlukningen?
Min mand og jeg arbejdede på skift, dag og aften. Op til nedlukningen havde jeg fulgt et statistikkursus, som netop skulle afsluttes med en opgave. Det var rart med en konkret opgave. De er tit de letteste, når man kun kan arbejde i fragmenter. Da den var afleveret, forlængede jeg min påskeferie, da det blev for svært at få arbejdet med børnene hjemme.

Har du eller nogle tæt på dig været testet positiv?
Nej.

Hvor bekymret har du været for sygdommen?
Jeg har været særligt bekymret for, hvordan de gamle af mine nærmeste skulle klare sig, hvis de blev smittet. Jeg har troet på, at børnene nok skulle klare sig. 

Hvordan er din arbejdsmæssige situation i dag (uge 20) i forhold til under nedlukningen?
Hverdagen er ved at få en rytme igen. Børnene er afsted, knap i det omfang de plejer, og jeg har det meste af dagen på mit hjemmekontor. Teknikfagene er nu her i uge 22 lige startet op, og vi får måske lov til at komme på vores kontorer fra den 27. maj. Jeg savner at være på IOB, have daglig kontakt med kolleger og undervise. Flere ph.d.-kurser jeg skulle have deltaget i, er udskudt. Det er træls ikke at få den viden, jeg havde håbet på, og samtidig ikke få networket og sparret med andre. Man bliver lidt alene med sit eget lille projekt i denne tid.

I uge 17 var din indkomst ikke påvirket. Hvordan ser det ud her i uge 20?
Stadigt ikke påvirket.

Hvor meget har økonomiske og arbejdsmæssige bekymringer fyldt?
Ikke meget, men jeg har været plaget af dårlig samvittighed over manglende arbejdstimer til trods for forståelse fra SDU.

Hvilke forandringer om nogen tror eller håber du, krisen medfører?
Jeg håber, min arbejdshverdag bliver som før. Jeg var ganske godt tilfreds.