Kandidater i en tid med COVID

Indtil videre har det ikke været noget problem for hverken Amanda Traidl, Sofie Wolff eller Morten Bjerg, fortæller de. Alle eksamener er bestået, arbejdslysten er intakt, og iveren er stor efter at komme videre på kandidatdelen, hvor indblik skal veksles til overblik.

Det bliver spændende, og også lidt nervepirrende at tænke på, at om halvandet år er vi færdige og skal ud at bruge alt det, vi har lært, siger Sofie Wolff.

Sammen med Amanda Traidl kaster hun sig nu ud i uddannelsens 8. semester på Syddansk Universitet i Odense, mens Morten Bjerg står klar i startblokken til 7. semester.

Studieleder Henrik Hein Lauridsen forbereder de biomekanikstuderende på, at de aktuelle COVID19-restriktioner er vedtaget for de første otte uger af semestret, men at de med en vis sandsynlighed vil være gældende gennem hele efteråret. Muligvis også ind i 2021. Så alle – også underviserne – må se frem til en ekstra udfordring.

- Vi prioriterer fremmøde for de førsteårsstuderende, og det betyder, at al undervisning for de ældre studerende er omlagt. For dem kommer de fleste forelæsninger og også holdundervisningen til at foregå online, forklarer han.



Desuden prioriteres det at holde færdighedsfaciliteterne åbne.

- Det er vi rigtig glade for, at vi har fået lov til, selvfølgelig under overholdelse af diverse restriktioner. Vi har kunnet se, at de studerende har haft sværere ved at tilegne sig de kliniske færdigheder, der kræves, når de er henvist til e-læring. Det er bare ikke det samme som at stå ved siden af en underviser, der kan svare på spørgsmål og vise dig, hvordan man gør. Så på dét punkt har vi virkelig været udfordret i foråret, siger Henrik Hein Lauridsen.

Han forventer, at de studerende bidrager til, at det nyindrettede færdighedslokale kan holdes åbent hele efterårssemesteret. Det vil sige, at brug af mundbind, afspritning efter hver enkelt behandling og benyttelse af rene håndklæder er en selvfølge.

IKKE HELT SOM FORVENTET

Amanda Traidl blev lidt overrasket over sit første semester på kandidatuddannelsen i foråret. Underviserne var stadigt overlæger og reumatologer, præcis som på bacheloren. Det havde hun ikke forventet.

– Det har været superfedt. Ingen tvivl om det. Det var bare ikke lige det, jeg umiddelbart gik og forventede, siger 24-årige Amanda Traidl om starten på kandidatuddannelsen i foråret 2020.

Hun havde forestillet sig, at når man nåede ind på kandidatuddannelsen, ville alt være kiropraktik, og at det så stadig var læger og reumatologer, der forestod undervisningen i 1. modul af 7. semester kom lidt bag på hende.

- Men okay. Man skal huske på, at vi som kiropraktorer bliver sundhedsvæsenets tovholdere. Derfor er det vigtigt, at vi har en bred medicinsk viden og så mangeværktøjer i vores værktøjskasse som mulig. Gigt og kirurgi er jo også en del af kiropraktorernes hverdag, siger hun i dag, hvor 7. semesters corona-forelæsninger og hjemmestudier hos forældrene i Næstved er overstået, og hvor 8. semester står for døren. 

Røntgenblikket
På 8. semester glæder Amanda Traidl sig til at lære mere omekstremitetsbehandling, idrætsskader og muskuloskeletal management, især den praktiske del af undervisningen. Senere bliver det blandt andet røntgenlæsning og billedbeskrivelse på 9. semester, hun ser frem til. Som studentermedhjælper i Rosengården Kiropraktik i Odense har hun brugt en del af denne sommer på at sortere og studere gamle røntgenfotos, så her har hun allerede et lille forspring, føler hun.

- Det var også yderst relevant, da jeg lige havde haft undervisning i røntgenteknik og de hyppigste røntgenprojektioner på 2. modul af 7. semester sammen med farmakologi og neurologi, siger hun.

Kursus i basispædiatri
Samtidig med studiestarten i september er der også et andet fag, Amanda Traidl agter at supplere sin uddannelse med: 

– Jeg skal på et betalt weekendkursus i basispædiatri i september. Det har jeg valgt, da studiet kun har mulighed for at introducere til pædiatri, og mit mål er stadig at arbejde med børn og forebyggende kiropraktik. Derfor greb jeg denne chance, forklarer hun.

Amanda Traidl begynder også så småt at fornemme, at embedseksamen ikke er så langt væk, og at indblik nu skal veksles til overblik.

- Det begynder at tage fart nu, kan jeg godt mærke. Jeg er også blevet mere komfortabel med min kommende rolle. Jeg føler mig mere og mere klædt på til det, siger hun.

TRÆNER KOMMUNIKATION

Ved indgangen til 8. semester har Sofie Wolff opdaget, at hendes arbejde som faglig vejleder på studiet rummer en sidegevinst. Nemlig at hun på ugentlig basis får lov at øve sig i den svære disciplin kommunikation.

– Jeg tror, det måske var et wakeup call for mange, da vi fik faget kommunikation på sidste del af bacheloren, for SHIT, hvor kan det altså være svært! Hvis man ikke kan finde ud af at kommunikere med sine patienter, kan man både komme til at lave fejl, og man kan i værste fald overse noget, som patienten burde have været sendt til behandling for et andet sted.

25-årige Sofie Wolff børster støvet af sig fra høstarbejde for sin far på gården ved Flensborg Fjord. Efter to uger i en mejetærsker er hun mere end klar til at fortsætte sit kandidatstudie: 

– På studiet har vi selvfølgelig også fokus på, hvor vigtigt, det er at kunne kommunikere med andre mennesker, men det er gået op for mig, at jeg er ret heldigt stillet, fortsætter hun og henviser til sit studiejob som faglig vejleder. 

Her får Sofie Wolff ovenikøbet løn for at øve sig i at tale med mennesker om personlige ting.

– Som faglig vejleder skal jeg hele tiden forholde mig til en masse problematikker og prøve at forstå, hvordan mennesker har det. Så jeg tænker, at her har jeg faktisk mulighed for at blive dygtig til noget, der er ret essentielt i vores fag.

Patienterne vil vise vejen
At dygtiggøre sig i kommunikation er samtidig ikke en disciplin, der ekskluderer andet.

– Biomekanikstudiet er i forvejen lidt indsnævret i forhold til jobmuligheder, så jeg ser ingen grund til at indsnævre feltet yderligere ved allerede nu at fokusere på et speciale. Lige nu vil jeg bare suge til mig, og så lander jeg nok på den rigtige kiropraktorhylde på et tidspunkt. Formentlig når erfaringen viser mig, hvilke patienter jeg bedst kan lide at se. Om det er de svære hovedpinepatienter, atleterne, børnene eller mennesker med ondt i ryggen. Det kan du jo ikke læse dig til. 

Lige nu glæder hun sig til at få hands on i løbet af efterårssemesteret og afprøve det hun har lært bl.a. på 1.delen af kandidaten. 
– Umiddelbart var det stadig ikke så kiropraktoragtigt på 7. semester, som jeg havde forventet, for tit forbinder vi jo kiropraktik med hands on. Men 7. semester var med til at give en grundig forståelse for patientgrupper, som ofte kan havne i vores klinik, siger Sofie Wolff, der får en lille smule hjertebanken ved tanken om, at den beskyttede tilværelse på SDU, inden længe er forbi.

– Det er lidt nervepirrende, synes jeg. Spændende, men nervepirrende.

EN UVENTET UDFORDRING

Et forår med COVID-19, onlineforelæsning og skriftlig bacheloreksamen har ikke været noget problem, synes Morten Bjerg, der roser underviserne for deres måde at tackle situationen på. På tærsklen til kandidatdelen af biomekanikstudiet aner han dog en anden udfordring. 

- Det hele er gået rigtig fint. Jeg blev færdig med mit tredje studieår her til sommer, og jeg synes stadig, det er sjovt at studere, så JA, jeg er klar til at gå videre med kandidaten.

Sådan lyder status fra 24-årige Morten Bjerg, der ikke føler, at forårets COVID19-benspænd som sådan er gået ud over undervisningen.

– Nu er vi jo heller ikke den årgang, der har haft det hårdest. Det er årgangene, der har haft teknikfag. For dem har det været slemt, siger Morten Bjerg, der skrev bachelorprojekt om dry  needling i foråret.

– Og det var så lidt spøjst at skulle forsvare en skriftlig opgave med endnu en skriftlig opgave, fordi alle mundtlige eksamener var aflyst. Men alt i alt synes jeg, at studiet og underviserne har været rigtig gode til at lave tiltag, der har fået os godt igennem Corona-foråret, siger han.



Hvordan restriktioner kommer til at påvirke efteråret på Campus, tør han ikke gætte på, men Morten Bjerg er stærkt begejstret for, at der tilsyneladende igen bliver adgang til  færdighedslokalet.

Han glæder sig også meget til undervisningen i idrætsskader.

– Jeg er jo rimeligt idrætsinteresseret, så her rammer vi lige min personlige niche i faget.

Morten Bjerg har desuden opdaget en disciplin, som han ikke har haft så meget fokus på før. Nemlig kommunikation.

- Vi har altid hørt i undervisningen, at det er vigtigt, at man kan tale lægmandssprog, men jeg har først lige erfaret i praksis, hvor svært det faktisk er. Der er jo rigtig stor forskel på at skulle formidle, hvad du gør, til en gammel mand på 83 i stedet for til en medstuderende på 23, konstaterer Morten Bjerg, der umiddelbart inden studiestart var fem dage i praktikophold på klinik i Odense.

Her kunne han følge hverdagen, se hvilke patienttyper, der kommer, observere arbejdsgange og til en vis grad selv prøve at varetage patientkontakt.

– Det har især været lærerigt at se, hvordan en uddannet kiropraktor formidler og præsenterer tingene for en patient, siger Morten Bjerg, der ser frem til selv at lære mere på dette punkt.