KIROPRAKTOREN
Verdensforbundet: Kiropraktorer skal promovere retfærdighed og diversitet
WFC reagerer på den globale diskussion om racisme affødt af drabet på George Floyd i USA og har præciseret sin politik mod diskrimination.
”Det virker ubegribeligt, at mennesker i 2020 stadigt hetzes på grund af deres etnicitet eller hudfarve. Bevidst og ubevidst diskrimination resulterer i, at dele af samfundet er dårligere stillet inden for sundhed, uddannelse, jobsikkerhed og i hverdagen,” skriver direktør Richard Brown i forbundets seneste nyhedsbrev fra juli, og skriver også:
”Det er påvist, at racisme betragtes som en grundlæggende årsag til dårligere sundhedstilstand og ulighed i sundhed for racialiserede/etniske minoriteter. (jf. Williams DR, Lawrence JA, Davis BA. Racism and health. Evidence and needed research. Annu Rev Public Health 2019 Apr 1;40:105-125) Fra barselsafdelinger rapporterer ikke-hvide kvinder, at de behandles mindre godt, mindre venligt, oplever mere ventetid og mindre medinddragelse. (jf. Henderson J, Gao H, Redshaw M. Experiencing maternity care: the care received and the perceptions of women from different ethnic groups. BMC Pregnancy Childbirth. 2013;13:196)”
”Hvad enten det er etnicitet, køn, funktionsevne eller seksualitet, må vi som profession stræbe efter at sikre, at kiropraktorprofessionen aktivt promoverer retfærdighed og diversitet i alle former. Gør vi ikke det, giver vi afkald på vores ansvar som sundhedspersoner og svigter de samfund, vi tjener,” konkluderer Richard Brown i nyhedsbrevet.
WFC’s mission og vision handler om, dels at få kiropraktorers kompetencer brugt mere, dels sikre lige adgang til kiropraktorbehandling. Begge dele kræver mere lige adgang til sundhed, og diskrimination er en forhindring, der skal ryddes af vejen.
Sådan lyder argumentationen i den opdaterede udgave af WFC’s Equity, Diversity and Inclusion Policy, som forbundets hovedbestyrelse netop har godkendt.
Her tager WFC afstand fra diskrimination og forpligter sig bl.a. på at høre og tilgodese de stemmer, der ofte udsættes for diskrimination og er underrepræsenteret. Er fx to personer lige kvalificerede, skal kandidater, som traditionelt set er underrepræsenterede i WFC, tilgodeses. 
Man forventer også, at personer i organisationen reagerer, når de oplever eller bevidner diskrimination, og man forpligter sig på at tage klager seriøst.
Et afsnit handler om racisme og anerkender det antiracistiske momentum skabt af begivenhederne i USA.
”Åbenlyse eksempler (på racisme, red) inkluderer nedsætttende racialiseret sprog, symboler og adfærd, som offeret med lethed observerer og opdager. Skjulte eksempler tager almindeligvis form som systemisk racisme, en form for racisme, som ikke er nem at observere. Den referer til indlejrede institutionelle praksisser, politikker og love, som tjener til at skabe socioøkonomiske fordele for nogle racialiserede grupper, mens den hæmmer andre. Sådanne fordele kan inkludere bedre adgang til arbejde, høj løn, bedre uddannelse, bedre sundhed og flere politiske muligheder.”
Læs de to andre artikler i spottet:
Om racisme
MED SMÅT OG MED STORT
”Racisme findes med småt i mikro-aggressioner og med stort som systemiske eller strukturelle samfundsproblemer. Det er det sværeste at skrive om, for det er eksplosivt som nærmest intet andet tema. Vi har alle store aktier i identitetspolitik og diskrimination, fordi vi alle har identitet og ikke vil diskrimineres.”
> Professor Vincent Hendricks, 2020, Raeson.dk
HÆNGER SAMMEN MED MAGT OG HIERARKIER
”Racisme er uløseligt forbundet med diskrimination, og jeg ser racisme som et underbegreb under diskrimination. Diskrimination hænger så også uløseligt sammen med magt og hierarkier, for hvis der ikke fandtes magt og hierarkier, ville der ikke være nogen at diskriminere,” forklarer Mira Skadegård, forsker i diskrimination, Aalborg Universitet, til Videnskab.dk i juli.
> ’Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark?’, 2020, Videnskab.dk
INTENTION VERSUS MODTAGEREN
I Danmark har vi haft tradition for at forstå racisme intentionelt, mens det fx i USA er udbredt at sætte modtageren i centrum, påpeger professor Rikke Andreassen, RUC:
”Intentionel racisme dækker over en opfattelse af, at for at noget skal være racistisk, så skal man mene noget racistisk med det, man siger. […] En anden måde at se racisme på er ved at have fokus på modtageren, og have fokus på, hvornår noget opfattes eller opleves som racisme eller som racialt ekskluderende. Det handler ikke om, hvad personen mener med en vittighed, men hvordan vittigheden opleves hos modtageren.”
Det er ofte på grund af et mismatch mellem de to forståelser, at racisme-debatter løber af sporet, udtaler hun.
> ’Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark?’, Videnskab.dk, 2020
