Nyt spørgeskema undersøger konsekvenser af rygsmerter hos børn

Ligesom voksne bliver børn påvirket af rygsmerter, men vi ved endnu ikke så meget om, hvilke konsekvenser det har for dem i dagligdagen (1-3). For at undersøge disse konsekvenser må man have det rette måleinstrument. Det kan fx være et patient-rapporteret spørgeskema, hvor barnet selv besvarer spørgsmålene.

Når man bruger et spørgeskema, er det vigtigt, at man ved, hvad det måler på, og hvad spørgeskemaet er udviklet til (4). Det kan en fieldtest blandt andet hjælpe med at belyse.

Formålet med vores speciale var at færdiggøre udviklingen af spørgeskemaet ”Young Disability Questionnaire – spine”. Inden vi gik i gang med vores analyser, havde vi et spørgeskema med 28 spørgsmål, som forinden var blevet pilottestet ad to omgange. Vi vidste altså, at børnene i målgruppen kunne forstå spørgsmålene og synes, at de var relevante i forhold til det at have rygsmerter.

Vi lavede en fieldtest, som indebar to statistiske analyser; en local dependency-analyse og en faktoranalyse. Målet med disse analyser er at reducere antallet af spørgsmål og give et overblik over spørgeskemaets struktur.

Landets skoler hjalp os
For at få tilstrækkeligt med data til vores statistiske analyser skulle vi bruge en større mængde besvarelser af spørgeskemaet fra børn i 3.-6. klasse. Vi skrev derfor ud til alle skoler i landet, som opfyldte vores inklusionskriterier.

I alt indvilligede 20 skoler i at deltage, og disse fik tilsendt et link til spørgeskemaet. Børnene udfyldte spørgeskemaet i klassen, således at ingen forældre havde indflydelse på børnenes
besvarelser. Vi indsamlede 768 besvarelser, og det viste sig at være nok.

Vi fandt, at hele 36% af børnene havde eller havde haft rygsmerter. Derudover kunne vi også konstatere, at op mod 38% af børnene med rygsmerter havde ondt mere end ét sted i ryggen.

Resultaterne fandt vi tankevækkende, men ikke overraskende i forhold til den øvrige litteratur (5-6). Med data i hus kunne vi gå videre til det analytiske arbejde.

Det store analysearbejde
Det første vi gjorde, var at sikre, at ingen af spørgsmålene overlappede hinanden eller var svarafhængige. Det vil sige, at vi helt konkret sikrede os, at vi ikke spurgte om det samme på to
forskellige måder, eller at svaret på ét spørgsmål påvirkede svaret på et andet. For at løse disse problemstillinger lavede vi en Local Dependency Analyse. Vores data bestod af børnenes besvarelser af spørgeskemaet.

Analysen udpegede enkelte spørgsmål, som potentielt overlappede hinanden eller var svarafhængige. Disse spørgsmål diskuterede vi med viden fra litteraturen, pilottestene og erfaringer fra selve udviklingen af spørgeskemaet. Således blev to spørgsmål fjernet fra spørgeskemaet, og vi kunne gå i gang med næste analyse, faktoranalysen.

Faktoranalysen er et redskab til at skabe overblik over strukturen i et spørgeskema og udelukke spørgsmål, som ikke bidrager til de faktorer (temaer), som spørgeskemaet indeholder (4).

Vi fandt frem til, at spørgeskemaet indeholdt to temaer: et fysisk tema og et psykosocialt tema. Det gjorde vi ved igen at bruge børnenes besvarelser, og ud fra statistiske beregninger fik vi et hint om, at spørgeskemaet indeholdt mellem to og tre temaer. Ved at fjerne spørgsmål som optrådte i flere temaer, og kom derved ikke bidrog tydeligt til ét tema, fandt vi til sidst den mest passende model, som var en tofaktor-model.

Det vil sige, spørgeskemaet indeholder to overordnede temaer. Vi kiggede på spørgsmålene i hvert tema og kunne herudfra sætte en af overskrifterne ”Fysisk” og ”Psykosocialt” på temaerne.

Spørgeskema med muligheder
Efter analysearbejdet havde vi et spørgeskema med 23 spørgsmål, skåret ned fra 28. Det stod dermed skarpt, og vi havde en klar ide om, hvad det måler på, og hvordan
spørgsmålene fordeler sig i de to temaer. Så hvad kan vi egentlig bruge spørgeskemaet til?

Det kan bruges i klinikken til at motivere både patient og behandler ved at se på fremgangen i de konsekvenser, barnet oplever og herefter målrette behandlingen. Spørgeskemaet kan også bruges som en god dialogstarter med konkrete holdepunkter, samt en måde at se fremgang i behandlingen uden kun at måle på smerte og range of motion.

Det er også et håb, at spørgeskemaet i fremtiden vil blive brugt i den forskning, der er nødvendig på området.

Spørgeskemaet kan være en hjælp til at standardisere dataindsamling, men det kan også være en grundsten at bygge videre på. For eksempel kan man også tænke sig, at børn med hovedpine eller ekstremitetssmerter også oplever konsekvenser i deres dagligdag.

Tak til vores vejledere Henrik Hein Lauridsen og Lise Hestbæk for et godt samarbejde og hjælp til analyserne, og tak til de deltagende skoler

1. Jeffries LJ, Milanese SF, Grimmer-Somers KA. Epidemiology of adolescent spinal pain: a systematic overview of the research literature. Spine (Phila Pa 1976). 2007;32(23):2630-7.

2. Kjaer P, Wedderkopp N, Korsholm L, Leboeuf-Yde C. Prevalence and tracking of back pain from childhood to adolescence. BMC Musculoskelet Disord. 2011;12:98.

3. Jones MA, Stratton G, Reilly T, Unnithan VB. A school-based survey of recurrent nonspecific lowback pain prevalence and consequences in children. Health Educ Res. 2004;19(3):284-9.

4. de Vet HCW, Terwee CB, Mokkink LB, Knol DL. Measurement in Medicine: A Practical Guide: Cambridge University Press; 2011.

5. Kamper SJ, Henschke N, Hestbaek L, Dunn KM, Williams CM. Musculoskeletal pain in children and adolescents. Braz J Phys Ther. 2016;20(3):275-84.

6. Hoftun GB, Romundstad PR, Rygg M. Factors associated with adolescent chronic nonspecific pain, chronic multisite pain, and
chronic pain with high disability: the Young-HUNT Study 2008. J Pain. 2012;13(9):874-83.