Manipulation af børn med hovedpine giver overraskende gode resultater

Hundredtusindvis af danskere plages af kronisk hovedpine og migræne. Og selvom børn helt ned til femårsalderen i stigende grad melder sig ind i gruppen af kronikere, skal man se langt efter behandlingstilbud til samfundets yngste.

Den kroniske hovedpine kan have betydelige konsekvenser, ikke bare for børnenes skolegang og generelle livskvalitet, men kan også sætte spor langt ind i fremtiden, hvis man ikke griber ind i tide. Det fortæller kiropraktor Susanne Lynge, som gennem 34 år har undersøgt og behandlet børn, der lider af hovedpine i sin praksis i Brønderslev.

- Cirka halvdelen af børn, der lider af hovedpine inden teenageårene, har risiko for at bringe den med sig videre i voksenlivet. Så det kan have meget store omkostninger for de børn, behandlingssystemet ikke får hjulpet, siger Susanne Lynge.

Banebrydende forskning
Sammen med professor Lise Hestbæk og forskerne Kristina Boe Dissing, Henrik Wulff Christensen og Werner Vach fra Kiropraktorernes Videnscenter på Syddansk Universitet kunne Susanne Lynge i januar offentliggøre resultaterne af et banebrydende projekt, der viser overraskende gode resultater for kiropraktisk manipulationsbehandling af børn med kronisk hovedpine og migræne.

I projektet indgik 200 børn i alderen 7-14 år, der oplevede tilbagevendende hovedpine eller migræne mindst en gang om ugen gennem mere end et halvt år. Af de 200 børn fik 100 børn målrettet kiropraktisk manipulationsbehandling, og 100 børn fik placebobehanding.

Begge grupper modtog skriftlig rådgivning om regelmæssig mad, motion og søvn samt information om begrænsning af tid med computer/ mobil/iPad.

- Alle børn har gennem hele forsøgsperioden været inde hos mig til en konsultation og fået den samme undersøgelse, også den gruppe, der har modtaget placebobehandling. Det eneste, der er forskelligt for de to grupper, er, at den ene gruppe har fået kiropraktisk manipulationsbehandling, hvor jeg har fundet frem til de led, der har fungeret dårligt, siger Susanne Lynge, og fortæller, at den anden gruppe fik en placebobehandling.

Alle børn og forældre har gennem hele projektet hver uge indrapporteret antal af hovedpiner via sms til Forskningsenheden på Syddansk universitet.

I det danske forskningsprojektet, der er verdens første af sin art, har man lagt særlig stor vægt på den individuelle behandling. Hvert barn har fået hele ryggen, bækken og kæbeled undersøgt, og der er taget hensyn til barnets alder og størrelse. Børnene har medvirket i 4 måneder, og fået forskellige antal behandlinger, igen i henhold til barnets behov.

- Behandlingen har på den måde været fuldt ud sammenlignelig med almindelig praksis, siger hun.

De børn, som ikke oplevede en markant forbedring af hovedpinen efter at have deltaget, blev efterfølgende tilbudt en konsultation hos børnelæge Olav Bennedbæk. Han undersøgte dem for andre årsager til hovedpine. Børnene i placebogruppen blev tilbudt 4 måneders kiropraktisk manipulationsbehandling, hvis de ikke oplevede markant forbedring af hovedpine. Det valgte de fleste at tage imod.

Fordoblet effekt
Resultaterne taler for sig selv: 43,4% af børnene, der modtog kiropraktisk manipulationsbehandling, har oplevet forbedringer. Det svarer til dobbelt så mange som de børn, der kun modtog placebobehandling og rådgivning.

- Sagt på en anden måde: Rådgivningen kan have en effekt, men den kiropraktiske manipulationsbehandling har fordoblet effekten, siger kiropraktor Susanne Lynge, der selv er glædeligt overrasket over de gode resultater – og imponeret over de mange børn, der har deltaget.

- Der har næsten ikke været noget frafald, hvilket også er meget usædvanligt. Børnene har virkelig været helt super!

En af dem er Lea Dall, 12, fra Hjallerup nord for Aalborg. Hun har længe lidt af kronisk hovedpine, der til tider har været så voldsom, at smerterne har forhindret hende i at deltage i skole og sport på lige fod med sine jævnaldrende.

- Jeg havde hovedpine hver dag, men to gange om ugen gjorde det rigtig, rigtig ondt. Nogle gange var det så slemt, at jeg begyndte at græde.

I hver eneste skoleklasse er der ifølge Migræne og Hovedpineforeningen mindst et barn, der kæmper med migræne og indtil flere, der lider af tilbagevendende spændingshovedpiner.

For Lea kom hovedpinen ikke pludseligt, men udviklede sig over flere år. 

Blev “ny normal”
På trods af smerterne var hun dog i stand til at leve en aktiv hverdag med springgymnastik 3-4 gange om ugen, fortæller Leas mor, Malene Dall.

- Jeg tror egentlig ikke, vi var klar over, hvor meget hun led af hovedpine. Når man er sådan en sej lille sportspige, der bare knokler derudaf, så kan man jo vænne sig til det meste. Så det var kun, når det var virkelig slemt, at vi lagde mærke til det. Hovedpinen var blevet en slags ny normal, siger Malene Dall.

Leas hovedpine var dog ikke mere ‘normal’, end at hendes mor slog til, da hun så et tilbud om deltagelse i et nyt forskningsprojekt med behandling af børn med kronisk hovedpine.

-Det var først, da vi begyndte at føre dagbog som led i forskningsprojektet, at vi virkelig blev opmærksomme på, hvor alvorligt det egentlig var, siger Malene Dall.

- Nu har jeg aldrig hovedpine. En meget, meget sjælden gang får jeg en anelse, men det er meget lidt, siger Lea Dall. Og det kan hendes mor nikke genkendende til:

- Forandringen er så mirakuløs, at man næste ikke kan tro det. Nu er hun den samme lille Duracell-kanin som før.

Et stærkt værktøj
Hos Migræne og Hovedpineforeningen er formand Hanne Johansen begejstret for den nye forskning, som hun håber kan hjælpe med at få sat fokus på et problem, der længe har været en hjertesag for foreningen.

- Vi har oplevet det som et stigende problem de sidste 10 år. Jeg tror selv, at det har noget at gøre med computere. Børnene sidder med dem hele dagen i skolen, og så kommer de hjem og ligger i sofaen med iPad’en, siger Hanne Johansen, og fortsætter:

- Vi anbefaler allerede kiropraktisk manipulation som en af flere effektive behandlingsformer, men det er klart, at resultaterne fra denne forskning styrker vores tro på, at kiropraktik er et rigtig stærkt værktøj, også når det handler om børn.

Susanne Lynge håber, at hendes forskning kan skabe noget bevågenhed, så flere af de mange børn, der lider af kroniske hovedpine og migræne, kan få hjælp.

- Jeg tror, der er mange, der går rundt med hovedpine og som måske ikke ved, at kiropraktisk behandling kan hjælpe. Vi kan selvfølgelig ikke hjælpe alle, men med den høje procentdel af dem, der har medvirket i projektet og fået noget ud af det, så er det sandsynligt, at der i hver skoleklasse er nogen, der kan hjælpes.

HOVEDPINEBØRN KRÆVER GOD TID

Skal Susanne Lynge dele ud af sin viden til kolleger, kredser hun meget om patientgruppen; at man har med børn at gøre.

For det første er det vigtigt at være klar over, at hovedpine og migræne hos børn kan manifestere sig anderledes end hos voksne, og det er ikke ualmindeligt, at børn lider af mere end en slags hovedpine, påpeger hun. Det er også vigtigt at vide, at hovedpinen kan have mange årsager og ofte mere end en.

- Når vi som kiropraktorer får børn ind med hovedpine, er det vigtigt at tage sig ekstra god tid til en grundig samtale, hvor man har tid nok til, at både barn og forældre kan svare og deltage. Nogle børn har brug for tid og ro til at formulere sig, og beskrive hvordan de har det. Nogle gange er forældrene ikke klar over, hvor ofte barnet oplever hovedpine, eller hvor meget det påvirker barnet, forklarer hun.

- For at få den bedste mulighed for at stille den korrekte diagnose, tilrettelægge den rigtige behandling og rådgive barn og forældre er det vigtigt at samle information om hovedpinen og eventuelle medfølgende symptomer, men også om barnets livsstil omkring kost, søvn, aktivitet, skærmtid og trivsel, både i skole og i hjemmet.

Susanne Lynge lægger vægt på at undersøge hele barnets ryg, bækken og kæbeled:

- Nakken er nok det mest direkte sted at behandle, når der klages over hovedpine. men man bør ikke overse problemer andre steder, da nakken kan være kompenserende for problemer fx i thorakal columna, lænd, bækken eller kæbeled, nogle gange også i ekstremiteterne.

Den manipulationsform hun brugte i projektet var ”high-velocity, low-amplitude thrust resulting in an audible cavitation”. Hun behandlede alle med Gonsteadteknik tilpasset alder, størrelse og problem.

- Børnene fik behandling i højst 3-4 led, nogle gange kun et sted, og min erfaring med dette er god. Det kan fx have været et bækkenled, et thorakalled og et nakkeled. Der er også givet ekstremitetsbehandling, hvor relevant, fortæller hun.

Læs mere fra KIROPRAKTOREN

Tilmeld dig webinar om projektet