Arnold7.jpg

Brug af pakkeforløb

Danske Regioner leverede data på forbrug af førstegangsydelser for de 3 pakkeforløb for kiroprak­torklinkker med overenskomst i perioden 1. april 2017 til 31. marts 2020. I alt blev 244 ­klinikker inkluderet.

Data viste at der var begrænset og inkonsekvent brug af pakkeforløbene. Det første år brugte 63 klinikker (26%) ikke pakkeforløb, det andet år var det faldet til 55 (23%), og det sidste år 45 (18%). Over alle tre år brugte 32 klinikker (13%) slet ikke pakkerne. Brugen af pakkeforløb varierede fra 0-32 per måned. De grønne søjler på grafen (figur 1) viser forbrug af førstegangsydelser på pakkeforløb per kiropraktorpraksis­ (nummereret fra 1-244). Af de 244 klinikker havde 67 (26%) 100 eller flere pakkeforløbsydelser, og tilsammen udgjorde de 75% af den samlede aktivitet (markeret med blå stiplet linje). Seksten klinikker (11%) var ansvarlige for 50% af den samlede aktivitet (markeret med blå kant).

 

graf 1.JPG
Figur 1: førstegangsydelserpå pakkeforløb per. klinik.

Hvad synes kiropraktorerne om pakkeforløbene?

For at undersøge potentielle barrierer for anvendelse af ­pakkeforløbene udsendte vi et spørgeskema bestående af 30 spørgsmål fordelt på 13 DIBQ-domæner til kiropraktorerne. 

I alt besvarede 269 kiropraktorer, svarende til 44% af de adspurgte. Mindst 60% af ­klinikerne var meget enige eller enige i 10 ud af 13 domæner, hvilket tyder på en positiv holdning til at anvende pakke­forløbene. Tre domæner blev identificeret som ”problematiske”, da mere end 20 % af klinikerne var uenige ­eller meget uenige. De inkluderede ”Sociopolitisk kontekst”, hvor32 % af klinikerne var uenige i, at primærsektoren var tilstrækkeligt orienteret om pakkeforløbene, ”Mål” med 31 %, der var uenige i, at levering af pakkeforløb var en høj prioritet, og ”Innovation” med 21 %, der var uenige i, at pakke­forløbene ikke tog megen tid og var enkle at levere, og at det var muligt at tilpasse dem til patienters og kiropraktorers ­behov. Figur 2 viser kiropraktorens ­besvarelser fordelt på de 13 domæner.

 

DIBQ_Kiropraktoren_Figure2.jpg
Figur 2: Fordeling af besvarelser per DIBQ-domæne.

Klinikerens perspektiv

Vi tilføjede et åbent spørgsmål, hvor kiropraktorerne kunne tilføje kommentarer, og lavede en ­kvalitativ tematisk indholds­analyse af de 45 tilbagemelding­er. Resultaterne blev brugt til at give yderligere indsigt i klinikernes perspektiv på pakkeforløbene.

Fire temaer fra de kvalitative data blev identificeret, hvoraf et, ”Positive holdninger og nye ideer”, understøttede de overordnede positive svar i DIBQ’en. Tre temaer nævnt nedenfor gav en udvidet indsigt i de problematiske­ domæner, og derigennem en mere komplet forståelse.

Temaet ”Pakkeforløb i konflikt med organisering af klinisk praksis” handlede om, at strukturen af pakkeforløbene ikke ­passede til den måde klinisk praksis ­fungerede på, og at den nuværende praksis var mere effektiv. Logistikken som pakke­forløbene er baseret på (milepæls­under­søgelser, neuro­logisk under­søgelse, etc.) passede ikke med den variation i symptomer, der er indenfor radikulopati og spinalstenose, og der var ikke mulighed for at tilpasse pakke­forløbene til patientens ­behov. Hvis indholdet af konsultationen var det samme hver gang, var det svært at forklare patienten hvorfor milepælsundersøg­elserne var dyrere. Det blev fremhævet at milepælsunder­søgelserne var svære både at ­huske, efter­komme­ og organisere, og den megen fokus på logistik ­fjer­nede fokus fra patientkontakt og behandling. Endelig blev det ­påpeget at den standardiserede kommunikation med praktiserende læge ikke var i overensstemmelse med eksisterende klinisk praksis, ikke øgede kvaliteten og var tidskrævende.

Temaet ”Kiropraktorens rolle i pakkeforløbene” handlede om, atenkelte kiropraktorer var usikre på hvad de kunne tilbyde­ patienterne, ikke følte sig trygge ved at skulle håndtere alle dele af behandlingsforløbet­ og ikke ­ønskede at have tov­­­­holder­rollen hos de mere ­funktions­begrænsede og smerte­plagede patienter med radikulopati og spinalstenose.­ Desuden blev det fremhævet, at det kunne være svært at fastholde patien­ten i et pakkeforløb, når der varmanglende opbakning eller direkte­ modstand fra lokale praktiserende læger.

Temaet ”Ingen brug af pakkeforløb” handlede om, at kiropraktoren primært så børn i klinikken, men også at der var praktiske udfordringer med at kombinere pakkeforløbene med de private sundhedsforsikringer.

Konklusion

Generelt havde kiropraktorerne positive holdninger til pakkeforløbene. Der blev dog observeret betydelig variation i brugen af pakkeforløb. Lavt forbrug af pakke­forløb syntes primært relateret til logistik, kiropraktorens rolle, samarbejde med praktiserende læger og patientpopulationen af interesse for kiropraktoren.