Louise.jpg

Kære kolleger, kære DKF

For alle os, der arbejder i klinikkerne, er vores tid som kiropraktorer startet med turnusåret. Gennem tiden er mange ­turnusassistenter blevet fastansatte i den klinik, de startede i. Når kemien er der, og klinikken går godt i spænd med ­det nye skud på stammen, er det oplagt at ­forlænge kontrakten. Turnuskandidaterne har været velkomne hænder i klinikkerne, hvor man flere ­steder har travlt. ­Politisk øjnede man mulighederne i patienttilgangen. Derfor besluttede man at øge optaget på studiet, så ­arbejdsstyrken kan matche patienternes behov. ­Logik for burhøns at følge de gængse spilleregler ­for udbud og efterspørgsel.

Udfordringen er, at man politisk har lagt en stor indsats i den ene ende af spektret og glemt at gøre noget ved det resultat, der kommer ud i den anden ende. Man har øget antallet af studiepladser fra 90 til 120 årligt. Det ønskede resultat er lige rundt om hjørnet, og vores fag vokser. Vi uddanner i disse år flere arbejdsdygtige kiropraktorer, end der går fra på pension.

Det må tale for sig selv, at når vi bliver flere kolleger i faget, har vi brug for at frisætte de frie markedskræfter. Der skal findes nye veje, åbnes andre klinikker, nogle skal måske søge ind i hospitalsvæsnet eller helt andre muligheder, vi ikke kender endnu. Den udvikling bliver helt naturlig, når der kommer flere af os, og konkurrenceelementet bliver relevant. Den fuldt arbejdsdygtige kiropraktor er dog afhængig af én central ting: Retten til selvstændigt virke. Den kan som bekendt kun opnås ved at gøre turnustjeneste i de private klinikker med ydernummer, eget røntgenanlæg og en godkendt mentor.

Hvordan sikrer vi, at der er turnuspladser til alle de nyuddannede?

For to år siden var arbejdsløsheden 3% blandt ny­uddannede kiropraktorer (Ifølge UddannelsesZoom fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2020). Der er lav ledighed i vores fag. Skal det blive ved med at være sådan, skal vi finde ­turnuspladser til dem, der kommer efter os. Dette skal derfor ­betragtes som et oplæg til debat, så vi kan komme pro­blemet i forkøbet. Hvordan kan vi engagere flere klinikker til at tage turnusassistenter? Hvordan ­sørger vi for, at turnusassistenterne får patienter nok i hænderne? På den årgang der bliver færdig til sommer, har kun fem ud af 30 fundet en turnus­plads. Måske det var på tide, at vi nedsætter en arbejdsgruppe med fokus på turnusåret.

Med venlig hilsen

Louise Ramsing, Turnusassistent.