Fra mesterlære til struktureret forløb

For at kunne praktisere selvstændigt skal de danske kiropraktor gennemføre et turnusforløb. Forløbet varer ligesom hos lægerne (og tandlægerne) et år og ligger typisk umiddelbart efter gennemførelsen af det 5-årige studium i klinisk bio­mekanik. ­Turnusforløbet er ikke obligatorisk, men nødvendigt for at kunne arbejde selvstændigt.

Men modsat lægerne er der ikke krav om at turnus er todelt, fx med et halvt år i almen praksis og et halvt år på en sygehus­afdeling, og det giver både nogle muligheder og udfordringer for de kommende turnus-kiropraktorer.

– Den helt store forskel på turnus hos kiropraktorerne og lægerne er, at kiropraktorerne driver et liberalt erhverv, mens både almen praksis, og i særlig grad sygehusafdelingerne, er en del af det offentligt finansierede sundhedsvæsen, fortæller ­Michael Vaarst, der er formand for turnusudvalget, der er det organ, som varetager den teoretiske del af turnustjenesten i samarbejde med Kiropraktorernes Videns­center.

– Det betyder, at vi ikke kan forlange, at klinikker tager turnus­kandidater ind. For det skal simpelthen passe med ressourcer og økonomien for klinikken. Men vi kan opfordre, og det gør vi selvfølgelig, fastslår Michael Vaarst.

For få år siden var turnuskandidater en eftertragtet vare i hele landet – og især de kiropraktorer, der lå uden for de store byer havde svært ved at tiltrække turnusserne. Men i løbet af de sidste par år er billedet vendt. De større årgange har betydet, at de ny­uddannede kiropraktorer har skullet arbejde noget hårdere for at få en turnusplads. Det er en situation, som vi har oplevet ­tidligere her i Danmark.

– Vi er gået fra ca. 25-30 turnusser om året til i år 53. Det er en stor stigning, men vi ser, at standen foreløbig har været i stand til at aftage alle. Det synes jeg faktisk er ret imponerende, fortæller Michael Vaarst.

Men det er ikke kun antallet af turnussøgende, der har forandret sig. De unge kiropraktorer har en anden tilgang og forventning til turnusforløbet end man havde tidligere.

– Udviklingen har gjort, at ­tutorerne har måtte ændre tidligere vaner og praksis i forbindelse med at være turnusklinik. Vi har derfor oplevet, at der har været situationer, hvor man er gået skævt af hinanden. Tidligere så vi, at folk opfattede turnussen som en slags mesterlære, så man kunne lære noget mere, men nu er der en større gruppe, der ønsker, at det bliver sat mere i ­system og bliver struktureret på en anden måde, siger Michael Vaarst og fortsætter:

– Vi ved, at der kan komme perioder, hvor turnuspladserne ikke svarer til antallet af kandidater, men rådet fra mig vil være, at man er nødt til at være noget mere opsøgende. Ingen ønsker et lodtrækningssystem som det hos lægerne, hvor der er opstået et handelssystem, så de mest velstillede slipper for at tage til provinsen. Men vi kommer ikke til at kunne tvinge en kiropraktor til at tage en turnuskandidat, det er simpelthen umuligt, slutter ­Michael Vaarst.