Vejledninger2.jpg

Udviklingen af nye vejledninger til praksis er gennemført med en stor interesse og nysgerrighed for, hvad der er behov for i praksis, og hvordan KviK kan ­understøtte det bedst muligt. KviK har taget udgangspunkt i eksisterende materiale, som er blevet kvalificeret og videreudviklet, og derudover har der været behov for at udvikle nyt materiale fra bunden af.

De nye vejledninger og til­hørende materiale er printet ogsendt ud til alle klinikker. Alt materiale kan desuden findes på Kiropraktorernes Videnscenter hjemmeside, under fanen Kvalitet.

Epikriser og korrespondancer

Den nye vejledning tager ud­gangs­­­punkt i vejledningen ”den gode kiropraktorepikrise” udviklet af MedCom i 2009. En afsøgning af emnet viste hurtigt, at der var behov for en opdatering og tilpasning af det tilgængelige materiale og vejledning, og at materialet i langt højere grad skulle være konkret og retningsanvisende for kiropraktorpraksis.

En tydelig definition af epikriser og korrespondancer har manglet, derfor har praksis ikke nødvendigvis haft et fælles ­udgangspunkt for kommuni­kation med det øvrige sundhedsvæsen. Et af de vigtigste mål med vejledningen har været at få ­defineret, hvornår man skal sende henholdsvis en epikrise eller en korrespondancemed­delelse. Under hele processen med udvikling af den nye vejledning, har KviK været i tæt dialog med MedCom, DKF, KiAP og STPS, for at sikre konsensus om slutproduktet.

Sammen med vejledningerne er der udviklet miniguides, der ­bidrager med de væsentligste pointer og definitioner, og som kan anvendes til det hurtige overblik i hverdagen. Vejledningen og miniguides er blevet kommenteret af praksiskonsulenterne, forskellige klinikker i praksis og DSAM. Dette for at få et produkt af høj kvalitet og med ­kommentarer fra både afsendere og modtagere.

KviK har løbende inddraget kiropraktorpraksis i sparring, kommentering og afprøvning af vejledningen i praksis, for at sikre et så praksisnært og relevant produkt som muligt. KviK har kun fået positive tilbagemeldinger om forløbet fra dem, som har været med. Sofie Thesbjerg (kiropraktor og medindehaver af Kiropraktisk Klinik Rygcenter Horsens) udtaler: “Jeg synes det er spændende at være involveret i tilblivelsen af nye vejledninger, som skal hjælpe hele vores stand til at yde et ­godt stykke arbejde, når vi skal kommunikere med det øvrige sundhedsvæsen. Det er betryggende at vide, at vi klinikere også ­bliver hørt”.

Til det tilføjer Andreas Bue Tøllner (kvalitetskonsulent, KviK): ”Det har været en lærerig proces, og vi er glade for interessen og samarbejdet fra kiropraktorernes side og håber, at vejledninger og miniguides hjælper i dagligdagen”.

Andreas.jpg
Andreas Bue Tøllner, Teamleder for efteruddannelse og kvalitetskonsulent i KviK.

Diagnosekodning

Der er brug for en vejledning i diagnosekodning målrettet kiropraktorerne, da der indtil videre har været størst fokus på om der diagnosekodes, og i mindre grad hvordan der diagnosekodes. Der mangler fælles konsensus om hvad der skal diagnosekodes og hvordan der diagnosekodes. Et fokusområde har konkret ­været at skelne mellem brugen af symptom- og sygdomskoder,­ og en opmærksomhed på at diagnose­koder i princippet følger­ patienten resten af livet. Struk­turen for diagnosekodning i journalsystemerne spiller en vigtig rolle for kiropraktorernes mulighed for faglig korrekt diagnosekodning, og at der er behov for et løbende fokus på diagnosekodning og udvikling af nye initiativer.

Line Lyskjær (kvalitetskonsulent, KviK) udtaler: ”Det har vist sig, at kiropraktorerne efterspørger mere information om, hvordan der diagnosekodes, og at der er mange situationer hvor der kan opstå tvivl om valg af diagnosekode. Vi håber, at vejledningen, miniguide og kodekort er med til at give kiropraktorerne en fælles retning, og at vi sammen får sat mere fokus på diagnosekodning i praksis”.

Vejledningen har været igennem en større kvalificeringsproces i KviK, i kiropraktorpraksis og ved en ICPC-konsulent hos KiAP. Også her har det for KviK været vigtigt at involvere praksis for at sikre et så praksisnært og relevant produkt som muligt. Ud fra vejledningen er der udviklet en miniguide og et kodekort over de hyppigst brugte diagnosekoder, der fremhæver de væsentligste pointer, og som kan anvendes til et hurtigt overblik. Disse er også blevet kommenteret af kiropraktorer for at få et produkt af høj kvalitet og relevans.

Mia Damkjær Karlsen (kiropraktor, Sundhedshuset Odder) udtaler: ”Det fungerede rigtig fint at læse vejledningen for diagnose­kodning i kiropraktorpraksis, for herefter at anvende miniguiden, med de vigtigste budskaber i klinisk praksis”.

I løbet af arbejdet har det ­været tydeligt, at ICPC-2 systemet og dets simple opbygning er en årsag til tvivl og spørgsmål om hvilke diagnosekoder, som skal bruges til en given ­problemstilling. I langt de fleste tilfælde er det en faglig vurdering ud fra den konkrete situation ift. kriterierne for den pågældende diagnosekode. KviK arbejder på at få lavet kodekonklusioner ­baseret på cases fra praksis, som kan bidrage ved tvivl om valg af diagnosekode.

KviK håber, at vejledningen i epikriser og korrespondancer og vejledningen i diagnosekodning bliver taget godt imod i praksis.

Har man spørgsmål kan man kontakte KviK på kvik@kiroviden.sdu.dk

– Vi håber, at vejledningen, miniguide og kodekort er med til at give kiropraktorerne en fælles retning, og at vi sammen får sat mere fokus på diagnosekodning i praksis.