Ny viden skal hjælpe klinikere til bedre vejledning af patienter med hofteartrose

Afhandlingen udgøres af tre studier om hofteartrose. Det ene undersøger prognostiske faktorer for operation med total hofteprotese hos patienter med hofteartrose, der har deltaget i uddannelses- og træningsprogrammet “Godt liv med Artrose i Danmark” (GLA:D®). Det overordnede formål med studiet var at skabe grundlag for, at behandling og information om forventet forløb kan målrettes bedre til den enkelte patient.

Derudover undersøgte vi i ­afhandlingen, hvorvidt der i litte­raturen findes viden om billeddiagnostiske funds betydning for patienternes effekt af ikke-kirurgisk behandling. Dette er ­interessant, idet klinikere (mig selv inklusiv) kan have en forudindtaget overbevisning om, at visse strukturelle forandringer i leddene har betydning for patienternes behandlingseffekt. Et eksempel er at træning for knæ eller hofteartrose har bedst effekt på patienter med let radiologisk artrose i forhold til patienter med svær ­artrosegrad. Eller at patienter med ansamling og synovit i leddet har bedre gavn af steroid blokade end patienter, hvor man ikke ser disse tegn på inflammation. Vi ville undersøge, om der var evidens bag disse overbevisninger.

Desuden udførte vi et ­studie vedrørende pålidelighed af ­ultralydsskanning af patienter med hofteartrose. Studiet (1) er tidligere beskrevet i Kiropraktoren, men Covid-19 betød desværre, at det ikke var muligt at inkludere ultralydsfund i det prognostiske studie.

Prognosen for total hofteprotese

Ved hjælp af data fra hoftepatienter i GLA:D®-registeret og operationskoder fra hospitalerne undersøgte vi hyppigheden af operation med total hofteprotese samt, om der var særlige karakteristika, der havde betydning for, hvorvidt og hvor hurtigt GLA:D® patienterne fik foretaget operation. De potentielle prognostiske faktorer vi undersøgte (i alt 22) omfattede demografiske og sygdomsspecifikke karakteristika og forskellige mål for fysisk aktivitet og livskvalitet (2).

Resultater 

Vi fandt, at 30% af deltagere med hofteartrose fik en hofteprotese i løbet af de første to år efter start i GLA:D®-programmet. Afgrænsningen på to år valgte vi, fordi vi ønskede at undersøge patienternes kortsigtede forløb efter GLA:D®. Mænd kontra kvinder samt personer der stadig var på arbejdsmarked kontra pensionerede, dem med højere smertescore, dem der anvendte smertestillende medicin, dem med protese i et andet led (knæ eller den anden hofte), dem der allerede var på venteliste til hofteprotese og dem med radio­logisk artrose blev hyppigere og hurtigere opereret. Omvendt fandt vi, at jo højere hofterelateret livskvalitet, og jo bedre fysisk funktion personen havde, des mindre var sandsynligheden for operation. Disse fund er umiddel­bart i overensstemmelse med, hvad vi forventede, altså jo værre du har det, des mere sandsynligt er det, at operation foretages. Studiet viste desuden, at rygere, personer med højt BMI, flere komorbiditeter eller udbredte smerter flere steder i kroppen havde en mindre sandsynlighed for operation med hofteprotese. Dette er karakteristika, der almindeligvis ikke er forbundet med en god prognose, og den lavere operationsrate skyldes næppe at disse patienter har færre symptomer og mindre behov for operation. Mere sandsynligt er det, at de bl.a,. på baggrund af en øget risiko for komplikationer, ikke tilbydes operation. Vi undersøgte i studiet specifikke karakteristika, der kan hjælpe med at forudsige patienternes forløb, men derudover har patientens præferencer for behandling, og kirurgens overordnede vurdering af indikation og risiko, afgørende betydning for om patienterne tilbydes operation.

Lidt overraskende fandt vi, at 40% af dem der stod på ­venteliste til hofteprotese ved opstart i GLA:D®, ikke havde modtaget en hofteprotese efter to år. Eftersom disse patienter sandsynligvis havde relativt fremskredne symptomer, indikerer dette fund at selv deltagere med fremskredet artrose, der er kirurgiske kandidater, kan ændre deres forløb og måske klare sig uden hofteprotese.

Modifikation af ­behandlingseffekt

Vi ønskede med dette studie (aktuelt under review hos et tidsskrift) at undersøge om billed­diagnostik kan hjælpe os med at forudsige, hvilke patienter der har bedst effekt af en specifik behandling for knæ- eller hofteartrose. Ved en systematisk gennemgang af de største databaser for medicinsk litteratur identificerede vi kun syv studier, der undersøgte dette. De behandlinger der blev undersøgt, var træning, hyaluronsyre injektioner, steroid injektion og sko med aflastende såler. Kun to af studierne havde en metodologisk kvalitet, der var pålidelig nok til, at vi kunne stole på resultatet.

Resultater 

Det ene studie var om behandling for hofteartrose og fandt, at intraartikulær ansamling og radiologisk artrosegrad ikke havde betydning for effekten af steroid injektion eller hyaluronsyre injektioner. Det andet studie var om knæartrose og fandt, at deltagere med moderat til svær radiologisk knæartrose havde bedre effekt ved at anvende sko med aflastende sål kontra normal vandresko sammenlignet med deltagere med let radiografisk artrose.

Vi må konkludere, at viden og forskning på dette område er meget begrænset. Det betyder, at før der findes flere studier, kan man ikke anvende billediagnostiske fund til at finde de patienter med knæ- eller hofteartrose, der vil have bedst effekt af en specifik behandling.