Fordele hos Lån & Spar
Som medlem af Dansk Kiropraktor Forening får du fordele hos Lån & Spar.
Dansk Kiropraktor Forening ejer sammen med andre fagforeninger banken Lån & Spar, og DKF har klædt bankens rådgivere på med informationer om fx uddannelsesniveau, jobsikkerhed og lønniveau, så de kan vejlede kiropraktorerne ud fra en relevant basisviden. Hvis du er medlem af Dansk Kiropraktor Forening, har du derfor flere fordele hos Lån & Spar, hvis du vælger dem som din bank. Du får bl.a. en personlig rådgiver, der har en særlig viden om netop dit fagområde.
Andre fordele:
Hvis du er færdiguddannet og samler hele din økonomi i Lån & Spar får du som medlem:
- Lønkonto med 5% i rente på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 1,5 %. Derefter er renten 2,5% på resten.
- Mulighed for et grønt billån, hvis du køber en elbil eller en plug-in hybridbil. Du får fx en variabel rente, som er lavere end Lån & Spars almindelige billån. Du nøjes desuden med 10% i udbetaling på billånet til elbiler og plug-in hybridbiler, hvor du på et almindeligt billån skal lægge 20%.
- Kort og konti uden gebyrer
- Fagspecifik rådgivning
- Billigt billån til elbiler og plug-in hybridbiler
STUDERENDE
Som studerende og medlem af Dansk Kiropraktor Forening kan du få en række medlemsfordele. Du kan blandt andet få en studiekonto med Danmarks højeste rente, og du får en rådgiver med ekspertise i de forhold, der gælder for netop medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening.
5% rente på din lønkonto
Som studerende får du en studiekonto med mange fordele, der hjælper dig gennem studietiden. Kontoen giver dig bl.a. 5 % i rente på de første 20.000 kr. Du kan også få en billig kassekredit, der kan hjælpe dig, hvis du står og mangler penge til en ny cykel eller bøger til næste semester.
Ud over kontante fordele får du også fagrelevant rådgivning, fordi din rådgiver kender dig og dine medstuderende bedre end de fleste.
Behold din studiekonto selvom du er færdiguddannet
Er du på udkig efter en bolig, kan du få hjælp til at lægge en økonomisk plan for, hvordan du får råd til at købe den. Og så det allerbedste: Du kan beholde din studiekonto med alle de fordele, der følger med, 3 år efter, du er færdiguddannet.