Hvordan hænger studiet sammen med det kiropraktiske landkort og hvad er godt at vide allerede fra dag et? Det kan du blive meget klogere på, når studieledelsen, Dansk Kiropraktor Forening og FNKS inviterer til en eftermiddag med overblik, indsigt og mulighed for at stille spørgsmål.
Du får først en introduktion fra studieledelsen til uddannelsens opbygning og din vej ind i professionen. Herefter deles I op i mindre grupper, hvor du møder:
- Medstuderende, der deler gode råd og erfaringer fra hverdagen på studiet.
- Dansk Kiropraktor Forening, som fortæller om dine fordele som studerende, hvorfor det giver værdi at være medlem allerede under uddannelsen – og hvordan foreningen arbejder for din fremtidige profession
- FNKS, din studenterorganisation, der giver indblik i det sociale og faglige fællesskab, herunder mentor- og festudvalg
En god start handler både om fagligt overblik og om at finde sin plads i fællesskabet. Vi glæder os til at byde jer velkommen.