Close menu

Ledigt job: Barselsvikariat til Kiropraktisk Klinik Haarby

Kiropraktisk Klinik Haarby søger kiropraktor til barselsvikariat


Kiropraktisk Klinik Haarby søger en kiropraktor med ret til selvstændigt virke til et barselsvikariat på 3 måneder med opstart 1. juni.

Vikariatet indebærer overtagelse af en fuldt booket kalender med et veletableret og loyalt patientgrundlag. Der vil være en grundig overlevering, så de gode patientforløb kan fortsætte.

Klinikken er en del af Haarby Sundhedshus og arbejder tværfagligt sammen med andre sundhedsprofessionelle. Vi har stor fokus på helhedsorienterede patientforløb, høj faglig kvalitet og god kommunikation.

Vi søger en kiropraktor, der arbejder selvstændigt, har faglig stolthed og byder ind med godt humør, engagement og høj kvalitet i mødet med både patienter og kolleger. Klinikken er veletableret med en bred patientgruppe og en rolig, faglig hverdag præget af samarbejde og kontinuitet.

Stillingsomfang aftales nærmere. Ikke muligt at tilbyde turnusstilling grundet varighed.

Kort ansøgning og CV sendes til anne@kirohaarby.dk.
Spørgsmål kan rettes til Anne Dolleris.