Close menu

Ledigt job: Bliv kiropraktor i et af Sydvestjyllands stærkeste sundhedsteams

Hos FysioDanmark udvider vi – og nu har du muligheden for at være med fra starten, når vi opbygger vores kiropraktiske setup i vores største klinikker i Esbjerg og muligvis også i Varde og Billund.
Vi leder efter en kiropraktor, der vil mere end bare “have en kalender” – dig, der vil være en aktiv del af et stærkt fagligt fællesskab og være med til at forme en vigtig del af vores fremtid.
Om stillingen
Vi tilbyder en deltidsstilling på 15-20 timer ugentligt med gode muligheder for at øge timetallet i takt med, at patientgrundlaget udvikler sig.
Du vil ikke starte med en tom kalender. Allerede i dag håndterer vi kiropraktorforløb via forsikringsselskaber, som vi i øjeblikket videresender til eksterne samarbejdspartnere – disse patienter vil fremover blive en del af din hverdag.

Om os
Vi er en veldrevet organisation med klinikker samt træningscenter i Varde, Esbjerg, Billund, Grindsted og Agerbæk. På tværs af vores huse er vi et team på ca. 100 medarbejdere, heraf omkring 50 fysioterapeuter, samt massører, trænere, instruktører og administrative medarbejdere.
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø, hvor sparring, vidensdeling og høj faglighed er i fokus – alt sammen med det mål at skabe de bedste forløb for vores patienter. Alle vores klinikker har tilhørende top moderne træningscenter, hvilket gør det muligt at have en aktiv tilgang i behandlingen.

Vi søger dig, som:
• Er autoriseret kiropraktor
• Har lyst til at indgå aktivt i et tværfagligt samarbejde
• Prioriterer høj faglighed og kvalitet i behandlingen
• Ønsker at bidrage til udviklingen af vores kiropraktiske tilbud
• Trives i en hverdag med samarbejde og faglig sparring

Vi tilbyder:
• En eksisterende patientbase fra dag ét
• Et stærkt fagligt miljø med gode sparringsmuligheder
• Fleksibilitet og mulighed for at præge din egen hverdag
• Mulighed for at udvide timetal på sigt
• Gode faciliteter i moderne klinikker med tilhørende træningscenter.

Det praktiske:
• Arbejdssted: Esbjerg og muligvis også i Varde og Billund
• Timer: 15-20 timer/uge (med vækstpotentiale)
• Opstart: Snarest muligt (vi holder samtaler løbende)
• Selvstændig indlejer
Lyder det som dig?
Så vil vi gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og CV til job@varde-fysio.dk – eller tag fat i os for en uformel snak på 75223530.


https://varde-fysioterapi.dk/job