FysioDanmark Randers & Aarhus N søger kiropraktor til travle og velfungerende klinikker.
Er du kiropraktor og klar til at blive en del af en klinik med høj faglighed, fart på hverdagen og stor fleksibilitet? Hos FysioDanmark Randers og Aarhus N har vi rigtig godt gang i den – og derfor søger vi nu en ny kollega, der har lyst til at være med til at løfte vores kiropraktiske tilbud.
Du bliver en del af to moderne klinikker, hvor vi allerede har en engageret kiropraktor. På grund af stigende efterspørgsel har vi brug for endnu en, der kan bidrage med solide kompetencer og lyst til at skabe gode og effektive patientforløb.
Hvem er du?
• Du er praktiserende kiropraktor
• Du arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
• Du har fokus på god kommunikation og møder patienter med professionalisme og nærvær
• Du har lyst til at være en del af et større sundhedsfagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden
• Erfaring med tværfagligt samarbejde er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder:
• En attraktiv stilling fordelt mellem to veletablerede klinikker i Randers og Aarhus N
• Høj patienttilgang – der vil være mange patienter i kalenderen fra start.
• Fleksible arbejdstider og stor frihed i tilrettelæggelsen af din hverdag
• Et godt arbejdsmiljø med mange kollegaer og en stærk social kultur
• Moderne faciliteter og administrativ støtte, så du kan fokusere på dine patienter
Du bliver en vigtig del af vores tilbud og får mulighed for både at udvikle dig fagligt og sætte dit præg på, hvordan kiropraktik tænkes og tilbydes i klinikken.
Praktisk:
Arbejdssted: FysioDanmark Randers og FysioDanmark Aarhus N
Stillingen er som udgangspunkt 20-30 timer, men kan udvikles til fuldtid på sigt.
Start: Snarest muligt – men vi venter gerne på den rette
Send din ansøgning og CV til: klinikejer Atle Røstad på atle@fysiodanmark-randers.dk
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at tale med vores nuværende kiropraktor,
kan du kontakte klinikejer Atle Røstad på overstående mail eller 22 82 20 06