Vil du rådgive medlemmer om forebyggelse, behandling og sundhed og gøre en forskel for deres arbejdsliv? PensionDanmark søger lige nu en engageret fysioterapeut eller kiropraktor til vores Behandlingsrådgivning i vores nye Sundhedshus i Vallensbæk.
Om Stillingen:
I PensionDanmark arbejder vi for at sikre vores medlemmer et langt og sundt arbejdsliv og en tryg pensionisttilværelse. Som rådgiver i vores Behandlingsrådgivningsteam spiller du en vigtig rolle i det arbejde, når du telefonisk vurderer, rådgiver og visiterer de medlemmer, der ringer til os for at få hjælp. Vores medlemmer har ofte tungt fysisk arbejde og kan derfor opleve flere udfordringer med helbredet. Rådgivningen omhandler alt fra simple gener, råd om forebyggelse og akutte skader til mere komplicerede problemer med kroniske lidelser.
I hvert enkelt tilfælde hjælper du med at henvise til den rette hjælp. Det kan være alt fra din telefoniske rådgivning, forløb hos vores veletablerede online fysioterapiklinik, forløb i ekstern klinik eller andre ydelser under sundhedsordningen. Vurderer du, at medlemmet kunne have nytte af anden hjælp end den, som sundhedsordningen tilbyder, informerer du medlemmet om sine muligheder. Du har altid en dygtig kollega i nærheden, og du vil hurtigt opdage, at du er blevet en del af et fagligt kompetent team med stor og bred erfaring, der supplerer hinanden godt.
Om dig:
- du er uddannet kiropraktor eller fysioterapeut med mindst tre års klinisk erfaring.
- du taler og skriver flydende dansk og kan gennemføre rådgivningssamtaler på engelsk.
- du er fortrolig med forskellige IT-systemer og god til at lære at bruge nye digitale arbejdsredskaber.
- du evner at bevare overblikket og styre samtaler under pres.
Synes du stillingen lyder interessant, kan du læse mere om både jobbet og ansøgningsprocessen på vores hjemmeside:
https://pensiondanmark-career.talent-soft.com/job/job-fysioterapeuter-eller-kiropraktorer-til-behandlingsradgivning_98.aspx
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 1. marts 2026
https://pensiondanmark-career.talent-soft.com/job/job-fysioterapeuter-eller-kiropraktorer-til-behandlingsradgivning_98.aspx