Close menu

Ledigt job: Kiropraktor søges i Lemvig (Region Midt)

Kirohuset i Lemvig søger kiropraktor
Tiltrædelse: hurtigst muligt

Brænder du for høj faglighed, tværfagligt samarbejde og en hverdag, hvor arbejdsglæde, humor og professionalisme går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger til Kirohuset i Lemvig.

Om os
Kirohuset i Lemvig er en tværfaglig klinik med kiropraktorer og fysioterapeuter, der behandler både børn og voksne. Hos os har vi det sjovt uden at gå på kompromis med vores faglige og professionelle tilgang til patienterne. Vi tror på, at en klinik i balance skaber de bedste rammer for både behandling, trivsel og udvikling.

Vi har et stærkt og velfungerende samarbejde med eksterne kolleger i området, både autoriserede sundhedsprofessionelle og alternative behandlere. Det giver vores patienter helhedsorienterede forløb og dig et bredt fagligt netværk.

Vi lægger vægt på:
• høj faglighed og løbende videreudvikling
• arbejdsglæde, humor og gensidig respekt
• stærkt internt og eksternt tværfagligt samarbejde
• en flad ledelsesstruktur, hvor vi spiller hinanden gode og løfter i flok


Stillingen
Vi søger en autoriseret kiropraktor med tiltrædelse hurtigst muligt (eller efter nærmere aftale).

Dine opgaver vil bl.a. være:
• undersøgelse, behandling og opfølgning af patienter
• tæt tværfagligt samarbejde internt i klinikken
• dialog og samarbejde med eksterne kolleger
• aktiv deltagelse i klinikkens faglige og organisatoriske udvikling

Vi forventer, at du:
• kan arbejde selvstændigt og professionelt
• sætter patienten centrum og kommunikerer trygt og respektfuldt
• trives i samarbejde - både internt og eksternt
• har lyst til at byde ind på klinikplan med viden, idéer og engagement


Om Lemvig
Lemvig er et fantastisk sted for børn at vokse op og for familieliv generelt. Området byder på stærke fællesskaber, smuk natur og gode fritidsmuligheder - selvom vi ligger helt ud til vandkanten.

Har du spørgsmål så træffes klinikejer Hanne Rytz på 40961939 eller klinikejer Mads Wolthers på 20632979. Hjemmeside: www.hrkiro.dk

Ansøgning sendes til mail: hr@hrkiro.dk eller mw@hrkiro.dk


www.hrkiro.dk