Da vores kiropraktor har valgt at søge nye udfordringer, søger vi en selvstændig kiropraktor, som har lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø med fokus på faglighed, samarbejde og udvikling. Vi er en veletableret moderne klinik med afdeling i Horsens og Skanderborg. Du vil indgå i et team på 12 dygtige fysioterapeuter og 2 sekretærer, som alle har ambitioner om at gøre en forskel for vores kunder.
Stillingen er på ca. 25 timer, hvoraf de fleste timer er placeret i Horsens. Vi oplever stigende efterspørgsel på kiropraktik, så der er formentlig mulighed for flere timer på sigt.
Vi søger en behandler der:
• er uddannet kiropraktor med dansk autorisation
• har øje for samspillet mellem træning og behandling og er klar på samarbejde med vores erfarne fysioterapeuter
• arbejder selvstændigt og har styr på kalenderen og administrative opgaver som journalisering, epikriser m.v.
• er indstillet på at placere arbejdstiden, så du kan tilbyde både tidlige og sene tider imellem kl. 07.00 og 18.00.
• har lyst til at indgå i det sociale fællesskab og være nysgerrig på hvordan vi sammen gør hinanden bedre
Vi tilbyder:
• Stabilt patientflow, da vi har aftaler med flere store forsikringsselskaber
• et fast rum med kiropraktor briks
• lyse lokaler og gode træningsfaciliteter
• Workshops og faglig sparring
• faciliterende ledelsesstruktur, hvor du har indflydelse på rammerne
• åbent og uformelt arbejdsmiljø hvor vi hjælper hinanden
Tiltrædelse: 1. september eller efter aftale
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt til klinikchef Dorte Brandt på db@fysiodanmarkhorsens.dk
Vi vurderer ansøgninger og afholder samtaler løbende
https://fysiodanmarkhorsens.dk/