Kiropraktor søges - opstart hurtigst muligt.
Hos KiroPraktisk i Svendborg søger vi en kiropraktor til en fuldtidsstilling. Stillingsopslaget henvender sig både til turnuskandidater og færdiguddannede kiropraktorer.
Om stillingen
Vi tilbyder en spændende hverdag i en veldrevet tværfaglig klinik bestående af fem kiropraktorer, en fysioterapeut og en massør. Kiropraktorer og fysioterapeut er alle ansat på fuld tid.
Selve klinikken fordeler sig på ca. 650 m2 og indeholder bl.a. digital røntgen, ultralyd scanner samt egen holdsal med træningsudstyr.
Vi tilbyder:
- Fleksibel opstart for den rigtige kandidat, men vi ser meget gerne at opstart er hurtigst muligt, da vi har travlt i hverdagen.
- Mulighed for enten fastansættelse eller opstart af et turnusforløb alt efter hvilke kandidater der henvender sig.
- Et professionelt, tværfagligt og imødekommende arbejdsmiljø.
- Sparring og udvikling i hverdagen, bl.a. afholder klinikken alene udgifter til relevante kurser.
- Gode og moderne faciliteter og behandlingsrammer, inkl. egen parkeringsplads tilknyttet direkte til klinikken.
Ansøgning
Send din ansøgning samt CV til os på job@kiropraktisk.com hurtigst muligt. Ansøgningsfrist tirsdag d. 19/5-26.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Med venlig hilsen Hanne, Christian og Mikkel
www.kiropraktisk.com