Da en af vores dygtige kiropraktorer har valgt at flytte udenlands, leder vi efter en ny kiropraktor til vores klinik per 1. november 2025.
Du vil blive en del af et dynamisk og engageret behandlerteam, bestående af 6 kiropraktorer, 3 fysioterapeuter (sports-, Gyn-Obs-, børnefysioterapeut), 3 massører/zoneterapeut/kropsterapeuter og 2 faste sekretærer. Vores samarbejde på tværs af faggrupperne er stærkt, understøttet af 2 ugentlige behandlermøder samt faglige og sociale aktiviteter i og udenfor klinikken. Vi har mange aktive børnefamilier, og hovedparten af vores patienter er erhversaktive eller børn. Vi laver desuden muskuloskeletal ultralydsskanning og tilbyder laserbehandling.
Klinikken ligger i lyse og moderne lokaler i shoppingcenteret Fields i Ørestad, kun et stenkast fra bus, metro og øresundstog, og med gode parkeringsforhold.
Om du er ny fra turnus eller har flere års erfaring eller et bestemt speciale du arbejder med, betyder ikke så meget. Det er vigtigt for os at du er passioneret, bidrager til den gode stemning, vellidt af patienter og en teamplayer. Vi forventer at du har lyst til både at lære og lærer fra dig, og at du deltager i efteruddannelse og kurser. Du er grundig med høj faglig stolthed, arbejder struktureret og tværfagligt.
Stillingen er på 25-30 timer med mulighed for en ugentlig fridag efter nærmere aftale. Da vi har lange åbningstider skal du regne med 1-2 sene dage om ugen afhængig af dit time antal, til gengæld holder klinikken weekend-lukket.
Send din ansøgning og CV til vores klinikkoordinator Anita på adm@orekirosund.dk. Har du spørgsmål eller lyst til en uformel snak, er du velkommen til at ringe til Thea på 22200023. Samtaler afholdes løbende.
https://orestadkiropraktiksundhed.dk/