Bliv en del af et stærkt team hos Kiropraktorerne Frederiksberg
Vi leder efter en ny kollega til vores team på Frederiksberg.
Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, sparrer fagligt og udvikler os i fællesskab, også når tempoet er højt.
Vi søger en turnuskandidat (37 timer) eller kiropraktorassistent (ca. 30 timer) med opstart 1. juni 2026 eller snarest derefter.
Hvem er vi?
Vi er en veletableret klinik centralt på Frederiksberg med høj faglighed og et stærkt kollegialt samarbejde
I hverdagen er vi:
• 5 kiropraktorer
• 1 fysioterapeut
• 1 massør
Vi bruger hinanden aktivt til både sparring på faglige udfordringer, udvikling og et godt grin undervejs.
Hvordan arbejder vi?
Vi går op i faglig kvalitet, og lægger vægt på:
• Grundige undersøgelser
• Behandlingsplaner, der tilpasses den enkelte
• Evidensbaseret behandling
• Kombination af manipulation, bløddelsbehandling og øvelser
Du kommer til at arbejde med en bred og varieret patientgruppe og følge dine patienter over tid.
Vi kan tilbyde:
• Et team, hvor sparring og vidensdeling er en naturlig del af arbejdet
• En hverdag med gode kollegaer, uformel tone og højt humør
• Gode rammer for din faglige udvikling i det daglige arbejde
• Røntgenfaciliteter
• Moderne faciliteter midt på Frederiksberg
• Som turnuskandidat: adgang til Turnus+ gennem Kiropraktorgruppen
Kunne det være noget for dig?
Stillingen er et godt match for dig, hvis du:
• Er nysgerrig og engageret
• Er klar til at tage ansvar for dine egne patienter
• Sætter pris på kolleger, der både er dygtige og nede på jorden
• Er nyuddannet og ønsker en tryg start
• Har erfaring og savner et stærkere fagligt fællesskab
Du behøver ikke at kunne det hele; det vigtigste er, at du har lyst til at lære og bidrage.
Ansøgning
Send os din ansøgning og CV til mail: job@kiropraktor-kiropraktor.dk
Vi indkalder til samtaler løbende, og behandler ansøgninger med diskretion for nuværende arbejdsgiver. Ansøgningsfrist d. 20. april 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
De bedste hilsner,
Janus Rahr Hjøllund og Jørn Eichhorn
Kiropraktorerne Frederiksberg
https://www.kiropraktor-kiropraktor.dk/