Er din klinik på udkig efter en engageret og omhyggelig turnuskandidat?
Jeg bor i Aarhus og søger primært i Øst- og Midtjylland, men jeg er også åben for andre områder i landet, hvis det rette match opstår.
Jeg blev uddannet kiropraktor i august 2024 fra University of South Wales, Storbritannien. Under mit étårige praktikforløb havde jeg ansvar for patientforløb med diagnostik, manuel behandling og genoptræning af mange forskellige patienttyper, herunder unge, ældre og atleter, hvor jeg styrkede mit kliniske ræsonnement samt evnen til at skabe tryghed i behandlingen.
Siden har jeg arbejdet som kiropraktorassistent (vikar) i Danmark med 15-18 patienter dagligt og samtidig varetaget administrative opgaver som patientoprettelser, bookinger, håndtering af forsikringsforløb og korrespondance med læger. Erfaringen har givet mig et godt kendskab til danske arbejdsgange og tværfagligt samarbejde.
Derudover har jeg besøgt og fulgt adskillige klinikker og hospitaler i hele Danmark for at få indblik i forskellige arbejdsgange, patienttyper og behandlingsfilosofier.
Jeg søger en turnusplads, gerne fuld- eller deltid, men er også åben for en kiropraktorassistent-stilling.
Mit mål er at bidrage til en klinik, hvor der er høje faglige standarder kombineret med en varm og personlig tilgang til hver enkelt patient.
Hvad jeg kan bidrage med:
- Klinisk erfaring fra både Storbritannien og Danmark.
- Struktureret og helhedsorienteret tilgang til behandling.
- Erfaring med daglige administrative opgaver og klinikdrift.
- Forståelse for sundhedsadfærd og forebyggelse fra min tid på Folkesundhedsvidenskab (SDU).
- Faglig nysgerrighed, virkelig godt humør og lyst til at udvikle mig som kliniker.
Jeg kan starte straks og deltager desuden i den faglige kongres i november 2025, hvor jeg gerne tager en snak.
E-mail: augustschytte@gmail.com | Mobil: +45 22602202
Du kan finde mere information om mig på min vedhæftede LinkedIn-profil.
Mit CV og anbefaling kan fremsendes ved interesse.
Med venlig hilsen
August Kiralyfalvy Schytte
Se min LinkedIn her!