Dorthe Schøler Ziegler Afsnitsleder, Rygmedicinsk ambulatorium Klinisk lektor, Ph.d, rygmedicinsk forskningsenhed Rygcenter Syddanmark
Dorthe Schøler Ziegler Afsnitsleder, Rygmedicinsk ambulatorium Klinisk lektor, Ph.d, rygmedicinsk forskningsenhed Rygcenter Syddanmark
Dimitteret fra SDU i 2004, havde Dorthe fire år i privat praksis bag sig, da hun besluttede sig for at udforske sygehussektoren og den medfølgende anderledes patientgruppe og opgave. Tankerne om dette skifte var mange foruden dem, der handlede om faglighed; skiftet var en mulighed for bekvemt kortere pendlertid, men også en anderledes sammensætning af klinikdagen var interessant.
”Jeg måtte hurtigt efter opstart erkende, at der var en markant forskel imellem patienter som ses i privat praksis og på sygehuset. Jeg huskede det jo fra klinikopholdet på Ringe sygehus, men havde nok glemt det lidt i løbet af den tid, jeg var i praksis. Mens praksis ofte er kendetegnet ved synlige resultater hos ressourcestærke patienter, modtager vi i sygehussektoren patienter med længerevarende og ofte mere omfattende problemstillinger, og målet med vores virke er et andet.” Den erkendelse førte til en dybere granskning af, hvad der temperamentsmæssig passede Dorthe bedst sat op imod den faglige udfordring. Konkret vikarierede hun i perioder i privat praksis sideløbende med ansættelsen i sygehussektoren for at mærke efter. Sygehussektoren vandt, ”men jo klart med fordelen af at kende hverdagen, muligheder og udfordringer i privat praksis, sådan at vi kan bruge hinanden bedst muligt.”
Omvendt kunne Dorthe også profitere af sit nye kendskab til sygehussektoren i hendes sideløbende funktion som bestyrelsesformand for Kiropraktorkredsforeningen i Region Syd og medlem af samarbejdsudvalget på kiropraktorområdet i samme region. Det var poster, hun landede på allerede efter få år i praksis, i 2008. ”Det var en af de der situationer, hvor man bliver spurgt og tænker ”nogen skal jo gøre det, og det er en spændende opgave, så ok – det bliver mig”, og så går man til opgaven med masser af usikkerheder og ærefrygt, men også nysgerrighed og engagement fra dag 1. Jeg har siden de tidlige teenageår altid har haft en frivilligfunktion i spejderbevægelsen og idrætsforeninger, hvor en gevinst, ud over et opgave og interesse fællesskab, har været tidlig introduktion til ansvar og ledelse”.
Dorthe er stor tilhænger af mulighederne for uddannelse af helt unge inden for foreningslivet, og skeler da også gerne til frivilligfunktioner under ansættelsesprocesser i dag. ”De mange usikkerheder man bærer rundt på, når man siger ja til en opgave, er jo egentligt ofte blot en gave for opgavens egentlige mål. De får os til at stille de nødvendige spørgsmål, som i sidste ende er med til at give et gennemarbejdet resultat.”
Den brede viden om sundhedsområdet og de forskellige nødvendige organer og instanser omkring en velfungerende kiropraktorpraksissektor var naturligvis vigtig i det fagpolitiske arbejde. ”Jeg var maksimalt ”ny i job”, men fik en værdifuld og benhård indføring til det fagpolitiske arbejde – især af de øvrige kolleger i samarbejdsudvalget Hanne Nøddeskou-Fink, Teddy Fohlmann m.fl.. Jeg var på barsel, og det gav en fin mulighed for at dykke ned i de tilknyttede opgaver. Mine børn har været med til rigtig mange møder i regionen og DKF i babylift! ” Især indsigten i arbejdsgange og strukturer i det regionale apparat, og referater fra overenskomstforhandlinger som også tidl. DKF-jurist Annette Bonne engageret øste ud af var spændende og helt nødvendig, vurderer Dorthe. ”Det gav en god forståelse af hvorfor, hvordan og hvornår noget kan lade sig gøre, mens andet har en sværere gang på jord.
”Jeg afsluttede min formelle fagpolitiske indsats i 2017 efter syv år i kredsforeningen og to år i DKFs bestyrelse. Da var jeg opstartet på et ph.d. forløb på det rygkirurgiske afsnit på Rygcenter Syddanmark med vejledere både fra rygkirurgien og kiropraktorfaget og tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning på SDU. Det var ikke et længe planlagt valg at opstarte et ph.d. forløb, men der var ”fede folk, fed musik og en nogenlunde fed hyre involveret”, så det var et spændende tilvalg foruden et kæmpe privilegie at klinikledelsen understøttede muligheden.”
Efterfølgende fulgte fra 2020 en periode på små to år som medansvarlig konstitueret forskningsleder på den rygmedicinske forskningsenhed på Sygehus Lillebælt, da den akut havde behov for ny ledelse. Dette i et parløb med Søren O’Neill, som i situationen så et behov for, at Dorthe tog over på personaleledelsen. ”Det var spændende at få lov til at udforske ledelsessiden, at arbejde og uddanne sig på området, og at udbygge den kontakt til SDU, som jo var startet tilbage i 2015, da jeg blev ansat som ekstern lektor og siden klinisk lektor.”
Indtil videre har ledelsesuddannelsen formelt begrænset sig til uddannelse udbudt af Sygehus Lillebælt og Odense Universitetshospital. Men når den geografiske flytningen af Rygcenter Syddanmark fra Middelfart sygehus til Kolding Sygehus er overstået, skal der suppleres med mere uddannelse.
Uanset hvilken retning eller opgave man påtænker at forfølge, så er det sundt at reflektere over argumentationen. Er det en spændende opgave; er der mulighed for gode samarbejder med individer som også brænder for opgaven eller er det en opgave, der vil give en god ballast på vejen? Hvis ikke der kan svares positivt til mindst én af disse, så er det en forkert opgave eller retning at begive sig ud på. ”De rene pligtopgaver brænder man ud på, da man oftest oplever, at der ikke kommer noget positivt energi tilbage”, erkender Dorthe.
Siden 2022 har Dorthe siddet i en delt mellemlederstilling som afsnitsleder med personale- og driftsansvar på rygmedicinsk afsnit på Sygehus Lillebælt. Der er godt 50 medarbejdere fordelt på de fire faggrupper kiropraktor, fysioterapeut, sygeplejerske og læge, og opgaven lyder overordnet på at samle det bedste hold og opsætte de bedste forudsætninger for, at de daglige kerneopgaver kan løses bedst muligt. Dette i samspil med afdelingsledelsen, medledere og naturligvis medarbejderne.
”Lige nu har vi ekstremt travlt med at sikre de nødvendige rammer til os på Kolding matriklen – forstået både meget konkret og meget bredt. Ledergruppen har fået en ekstra funktion som flyttekoordinatorer og det sluger desværre al den tid, der ellers skulle bruges på den type ledelse som medarbejderne kan mærke; den fede musik. Men vi lander formentligt blødt og godt i Kolding uden store driftstab, og det er prioriteten fra sygehusdirektionen her og nu.” Og så bliver det igen muligt at prioritere tid til ledelse, forskning, personlig udvikling og til at se en patient i klinikken i ny og næ, vurderer Dorthe. Lidt naivt, for hun har efterhånden lært, at der altid rammer noget nyt. Men lige nu ser hun frem mod, at der allerede i efteråret er gode ting i pipeline helt lokalt, regionalt og på landsplan. ”Den akademiske uddannelse giver kiropraktorer muligheden for at varetage virkelig mange forskellige opgaver; vi ved, hvordan vi løser dem, eller finder hjælp til at løse dem, og med en portion stædighed og samarbejde med dem omkring os, kommer vi i mål - uanset om vi bevæger os på den sundhedsfaglige hjemmebane eller på inden for et helt andet område.
Kiropraktorerne besidder en kæmpe faglig viden på muskuloskeletal området, men hvis vi ikke griber de muligheder, der byder sig, sidder vi alene på den viden og glemmer at tilbyde den til andre omkring os. Og hvorfor skulle nogen så invitere os med til noget spændende?” Omsat til klinisk hverdag er dette også årsagen til, at der skal være en rigtig god grund til, hvis rygmedicinerne på Rygcenter Syddanmark ikke mødes dagligt i deres tværfaglige teams til fælles sparring, fortæller Dorthe. ”Det er muligt, at man ikke selv har cases med til drøftelse, men man skal så til gengæld stå til faglig rådighed for de andre. Teamet er et opgavefællesskab, hvor alle forventes at byde ind med hver deres spidskompetence. Fagfællesskabet har vi andre rammer for”.
Når vi stempler ind i relevante sammenhænge og bruger den fornødne energi på aktiv deltagelse, tager vi oftest også en viden eller et drive med derfra professionelt og individuelt. Som vi kan bruge til at stemple ind i en anden givende sammenhæng eller tage imod et nyt tilbud med lidt mere erfaring eller is i maven – sundhedsfaglig eller ej. Det kræver vilje og vedholdenhed til at ville lykkes med noget andet, men der er som regel nogen gode fællesskaber til at gribe, hvis man er på gyngende grund, reflekterer Dorthe og fortsætter ”Og er det et fejlskud – jamen så har man jo stadig lagt en indsats og gjort sig overvejelser og erfaringer som er vigtige fremadrettet. ”
Ansættelse