Close menu

Faglig Kongres

Faglig Kongres er kiropraktorernes årlige efteruddannelsesbegivenhed. Landets kiropraktorer mødes til tre dage med efteruddannelse, sociale aktiviteter og networking. Faglig Kongres finder sted hvert år 2. weekend i november.

Faglig Kongres og generalforsamling 2025 

Faglig Kongres med generalforsamling består i år af en aften med politisk debat, en dag med fagligt indhold og en dag med Dansk Kiropraktor Forenings generalforsamling. Dagene består desuden af en række sociale aktiviteter og networking.

 

Kongressens primære målgruppe er kiropraktorer i primærsektoren, men der vil også være kiropraktorer fra sekundærsektoren, forskere og andre sundhedsfaggrupper.

 

Faglig Kongres tilbyder forskellige efteruddannelsestilbud fredag. Der vil være plenumsessioner, hvor meningsdannere og forskere holder oplæg om relevante emner. Der vil også være mulighed for at vælge mellem 4 sideløbende spor, hvor kiropraktorerne kan få opdateret deres viden om forskellige emner - og hvor den nye viden kan tages med tilbage til klinikken og bruges med det samme. 

 

Lørdag afholdes en hel dag med politisk indhold, når Dansk Kiropraktor Forening inviterer alle medlemmer til generalforsamling.

 

Torsdag og fredag er der udstillere i fællesområdet. Udstillerområdet er mindre i år end vanligt, men alligevel spænder de bredt, lige fra journalsystemer til firmaer med kiropraktorbrikse mm.

 

Hver aften vil der være forskellige sociale aktiviteter, som bliver rundet af med en stor fest lørdag aften. Så der er rig mulighed for at genopfriske gamle venskaber og knytte kontakter til kolleger, man ikke ser i hverdagen.

Tilmeldingen til Faglig Kongres 2025 er åben

Tilmeld dig her
Logo2025

Tilmeldingen til Faglig Kongres 2025 er åben

Tilmeld dig her

Lobby_FK25
Play button
Afspil video

Mere om Faglig Kongres og tilmelding 

På Kiropraktorernes Videnscenters hjemmeside kan du læse meget mere om kongressen. Du kan få overblik over programmet, få en smagsprøve på de sociale arrangementer og tilmelde dig kongressen.