Close menu

Formanden fortsætter dialogen med centrale sundhedspolitikere i regionerne

Udgivet d. 09. april 2026
Vores formand har igen været aktivt ude og mødes med nogle af landets mest centrale regionale sundhedspolitikere. Over de seneste to uger har Michael haft tre gode og konstruktive møder med politiske nøglepersoner, der spiller en afgørende rolle i udviklingen af det regionale sundhedsvæsen.
Politisk nyhed.png

Michael har mødtes med

  • Bo Libergren (V), formand for Region Syddanmark
  • Helle Jensen (LA), formand for Sundhedsrådet i Midtjylland
  • Mette With Hagensen (S), formand for Sundhedsrådet i Sydvestjylland

 

Møderne er en del af DKF’s løbende politiske indsats og dialog med beslutningstagere på tværs af regionerne. På tværs af møderne har der været en åben og positiv dialog om udfordringerne i fremtidens sundhedsvæsen – og ikke mindst om de mange muligheder, der ligger i det nære sundhedsvæsen. Særligt sundhedsrådenes rolle og potentiale har været i fokus, herunder hvordan kiropraktorer kan bidrage endnu mere aktivt til sammenhængende patientforløb og en bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets samlede kompetencer.

 

Møderne understreger, at der er politisk lydhørhed over for kiropraktorernes faglighed og vilje til at tage ansvar. Dansk Kiropraktor Forening ser frem til den fortsatte dialog og et tæt samarbejde med regionerne til gavn for borgerne, sundheden og samfundet.