Close menu

Instagram-takeover satte spot på kiropraktik

Udgivet d. 11. maj 2026
I uge 19 overtog Laila Sørensen fra ArosKiropraktor i Aarhus Instagram-profilen yngrelaegeliv.

I løbet af ugen delte hun en række klare og lærerige budskaber om kiropraktik – blandt andet om uddannelseslængde, forskellen på kiropraktorer og fysioterapeuter samt vores bidrag til sundhedsvæsenet, heriblandt specialistvurderingen.

 

Takeoveren blev mødt med stor interesse fra profilens mere end 12.500 følgere, og Laila Sørensen modtog mange positive tilbagemeldinger om, hvor meget klogere hun havde gjort dem på vores fag.

 

Samtidig viste ugen, hvor stor værdi det har, når kiropraktorer selv tager ordet og deler viden direkte med en bred målgruppe i sundhedsvæsenet. Det giver mulighed for at nuancere billedet af vores fag og styrke forståelsen af, hvad vi kan bidrage med i sundhedsvæsenet.

 

Laila Sørensen er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan formidle kiropraktik i øjenhøjde og vise professionen flot frem – også samtidig med en travl hverdag i klinikken.

 

En stor tak til Laila Sørensen for indsatsen.

Politisk nyhed (3).png