Close menu

Invitation: Mød verdensførende forsker i rehabilitering på SDU

Udgivet d. 19. august 2026
Dansk Kiropraktor Forenings medlemmer inviteres til et spændende oplæg med professor Pierre Côté, der internationalt regnes blandt de førende forskere inden for kronisk sygdom, rehabilitering og muskuloskeletal sundhed.
SDU bygning

Under overskriften ”The Future of Health Depends on Rehabilitation” sætter Pierre Côté fokus på, hvordan forskning og data kan bidrage til bedre sundhedspolitiske beslutninger og mere langsigtede investeringer i rehabilitering. Oplægget vil blandt andet handle om rehabiliteringens betydning for befolkningens sundhed, livskvalitet og arbejdsmarkedstilknytning samt den rolle, rehabilitering kan spille i et bæredygtigt sundhedsvæsen.

 

Behovet for rehabilitering vokser i takt med, at flere mennesker lever længere med kronisk sygdom. Derfor er arrangementet relevant for alle med interesse for fremtidens sundhedsvæsen, forebyggelse og sammenhængende patientforløb.

Pierre Côté er professor ved Ontario Tech University og leder af WHO Collaborating Centre on Rehabilitation and Musculoskeletal Health.

 

Praktiske informationer

Tid: 16. september 2026, kl. 11.15-12.15

Sted: DIAS Auditoriet, Syddansk Universitet

 

Efter oplægget er der mulighed for netværk og uformelle drøftelser over en let frokost.

 

Der er ingen tilmelding til selve foredraget, men ønsker du at deltage i frokosten efterfølgende, bedes du tilmelde dig hos Jan Hartvigsen på jhartvigsen@health.sdu.dk.

 

DKF opfordrer interesserede medlemmer til at deltage i arrangementet. Det er en oplagt mulighed for at høre de nyeste internationale perspektiver på rehabilitering og diskutere, hvordan området kan bidrage til fremtidens sundhedsvæsen.