“Møderne var velafviklede, og det var stærkt at opleve den gode energi og nysgerrighed blandt deltagerne. Kiropraktorerne stillede relevante spørgsmål og viste tydeligt, at de er klar til at løfte kvalitetsarbejdet sammen,” siger Marlene Øllegaard Terkelsen, chef for kvalitet og efteruddannelse, Kiropraktorernes Videnscenter.
På storklyngemøderne mødtes de 17 nyetablerede klynger for første gang. Her talte deltagerne om deres forventninger, håb og opmærksomhedspunkter for det kommende arbejde. Hvert klyngemøde blev rundet af med valg af en klyngekoordinator, som fremover bliver bindeled for klyngens kvalitetsarbejdet og kontaktperson til samarbejdspartnere i det nære sundhedsvæsen.
Klyngerne mødes 2-3 gange årligt, og de første egentlige klyngemøder er for nogle allerede planlagt til 1. kvartal 2026.
Med en stærk opstart og solidt engagement fra klinikkerne er fundamentet lagt for det videre arbejde med at styrke kvaliteten i kiropraktorpraksis – sammen.