Close menu

Kiropraktorer mødte stor interesse på Lægedage 2025

Udgivet d. 20. november 2025
Lægedage var igen i år en succes. Mange lagde vejen forbi standen for at blive klogere på pakkeforløb, specialistvurdering og for at deltage i quizzen, der gjorde dem klogere på 100 år med kiropraktik i Danmark.
IMG_8868.jpg

Som noget nyt i år var DKF’s tilstedeværelse på Lægedage i tæt samarbejde med Dansk Selskab for Kiropraktik (DSK), som sammen med FNKS og flere engagerede kiropraktorer bemandede standen. DSK’s deltagelse bragte flere perspektiver i spil og sikrede en bred og kvalificeret faglig repræsentation.

 

Interessen blandt praktiserende læger var markant, især for rammeaftalen om specialistvurdering ved en kiropraktor. Flere gav udtryk for, at aftalen giver en mere tydelig og fleksibel håndtering af patienter med muskuloskeletale problemstillinger, og flere har allerede ændret deres henvisningspraksis. 

 

Samtidig viste dialogerne, at der fortsat er behov for oplysning, da nogle læger stadig har udfordringer med at skelne klart mellem kiropraktorer og fysioterapeuter. Dette understreger relevansen af kiropraktorernes fortsatte tilstedeværelse på Lægedage.

Andre nyheder