Aftalen omfatter de tilfælde, hvor forsikringssøgende ønsker at tegne eller ændre en livs- eller pensionsforsikring, eller hvor en kunde er kommet til skade og vil gøre brug af sin ulykkesforsikring. Det frivilligt for forsikrings- og pensionsselskaberne (F&P) hhv. kiropraktorerne om de vil gøre brug af aftalen.
Der er - indtil videre - aftalt:
Brug af blanketterne
Blanketterne er bygget op på samme måde, som det kendes fra FP-attesterne hos lægerne. Det betyder, at selskaberne skal udfylde de felter, der er markeret med gult, inden blanketten sendes til kiropraktoren sammen med forsikringssøgendes eller skadelidtes samtykke.
Når kiropraktoren besvarer selskabets anmodning om en attest, sker det ved at returnere den udfyldte attest til selskabet. Svarfristen er 14 dage fra modtagelse af attesten eller undersøgelse af patienten.
Hvis der er tale om en anmodning om journaloplysninger, fremsender kiropraktoren de journaloplysninger, som selskabet har anmodet om, sammen med den udfyldte KA 610. Svarfristen er syv dage fra modtagelsen af anmodningen.
Aftalen og blanketterne bliver lagt på F&P's hjemmeside snarest.
Ingen prisaftale
Det er DKF's, og DKF's advokats, vurdering, at det ikke vil være foreneligt med konkurrenceloven at DKF indgår aftale om bindende priser.
Aftalen omfatter ikke aftalte priser på hverken attest- eller journalanmodninger.
Af aftalen fremgår det alene, at ”Kiropraktoren honoreres for udfyldelse af attest og besvarelse af journalanmodning efter den tid, som Kiropraktoren med rimelighed kan forventes at bruge på besvarelsen”.
Selskabets afregning sker på baggrund af faktura fremsendt af kiropraktoren.
Ikke en del af EDI-løsningerne
F&P Brancheløsninger har undersøgt selskabernes behov for og ønske om, at blanketaftalen bliver digitaliseret som en del af EDI-løsningerne, som omfatter almen praksis, tandlægerne og sygehusene.
Undersøgelsen viste, at der ikke for nuværende er tilstrækkeligt potentiale til, at det kan betale sig at inkludere aftalen i EDI-løsningerne.
Det betyder, at aftalen er ”papirbaseret”, og at udvekslingen af blanketterne skal ske via sikker mail eller tilsvarende.
Ikrafttrædelse
Aftalen træder i kraft 1. juni d.å. og gælder for attest- og journalanmodninger sendt pr. denne dato.