Det er et markant nybrud, at statslige ansatte nu får en fritvalgskonto, som giver mulighed for at tilpasse sit eget arbejdsliv. Med fritvalgsordningen vil arbejdsgiverne løbende skulle indbetale til en opsparing, som de statsligt ansatte kan vælge at drage gavn af gennem enten mere i løn, mere frihed eller mere i pension. Den model er kendt fra flere private arbejdspladser, men er ny i det offentlige. Samtidig udmærker fritvalgsordningen sig ved at indeholde elementer, der tilgodeser ansatte i forskellige faser af livet. Bl.a. indføres en helt ny frihedsdag til ansatte midt i livet (41-61-årige) samt to yderligere seniordage.
Sidst men ikke mindst sikrer aftalens samlede økonomiske ramme på 8,7 % kiropraktorer og andre akademikere i staten generelle lønstigninger på 6,37 % over de næste tre år.
Nu venter så de afsluttende regionale og kommunale forhandlinger, inden det hele skal bringes til urafstemning.